Damplokomotiv genre S 3/6 "Højhaxige"
Magisk - elegant - elegant
I foråret 1907 fik Maffei til opgave at bygge et Stillehavskelokomotiv fra Königlich Bayerischen Staatseisenbahnen. På grundlag af det badiske "IV f", der blev skabt i samme hus, udviklede Maffei den bayerske S 3/6, som snart skulle fascinere generationer af jernbanefinder gennem sin tidløse elegante optræden, især kendetegnet ved fircylindrede motorer.
Damplokomotiv genre S 3/6 eller serie 18.4 den første maskine forlod fabrikken i juli 1908. I tre byggerier leverede maffei yderligere 16 maskiner, der stort set var identiske, indtil 1911. Som en undtagelse fra de første lokomotiver modtog 18 maskiner (serie d og e, Maffei 1912/1913, driftsnr. 3624-3641) drivhjul med 2.000 mm diameter. Dette har også gjort kedlen til disse maskiner højere. Netop de "højhaxigen" S 3/6, der blev stillet i tjeneste i 1912/13, udviklede sig til mesterværket i de bayriske hurtigtogslokomotiver. De viste sig at være fremragende langløbere og var særligt forudbestemte til hurtige tog. De transporterede således hurtigt D 57/58 mellem München og Würzburg (277 km i 3:20 h) og D 79/80 mellem München og Nürnberg (199 km i 2:15 h) uden mellemstop. Desværre endte første Verdenskrig lidt senere med at afslutte disse fremragende resultater. I DRG modtog de resterende små hjul nr. 18 401-434, 18 461-478 og 18 479-548, mens »højhasede« fik nr. 18 441-458. Sidstnævnte var tro mod deres bayerske hjem med få kortvarige undtagelser. Selv om alle "højhastigere" overlevede anden Verdenskrig, så oplevede de tyske jernbaner næsten ikke en maskine mere, og næsten alle blev skrottet i de første efterkrigstidsår. En undtagelse var kun 18 451, da den fra februar 1950 var til rådighed for lokomotivets forsøgsinstitut i Göteborg. Den har gennemgået en række fremragende sejladser, hvoraf den lange løb den 2. Maj 1951 indtager en særlig plads. For den nye togrestobil, der skal transporteres fra Hamburg til München, var køretiden for den nyligt indførte hurtigvogn ft 56 fastsat. I 18 451 kunne man faktisk holde fast i ft's køretid og til dels endda let underbyde dem. Det absolut mest bemærkelsesværdige ved denne kørsel var dog, at der lægges en 820 km lang strækning i lang tid, med kun et lokomotiv, der er knap 40 år gammelt, og som ikke behøver at blive sendt i stikken. Ved ankomsten til München var branden faktisk så god, at den i 18 451 kunne have klaret endnu 100 til 200 km. Fra april 1952 kunne forsøgsinstitutionen så give afkald på lokomotivet, og det blev standset. Frem til 1958 blev det gjort til en modig indsats i AW Ingolstadt, sat tilbage i sin oprindelige tilstand og overladt til det tyske museum i München som gave, hvor hun som den eneste tilbageværende "højhaxige" indtil nu har indtaget en æresplads.
Forbillede: Hurtigtogsdamplokomotiv af bayriske art S 3/6 med kultender 2'2 T32,5. Kongeligt Bayerische Staatseisenbahnen (K.Bay.STS.B.). Underbygningsserie d, "højhaxige" med 2.000 mm drivhjuldiameter. Driftsnummer 3627. Driftstilstand omkring 1912.
Model: Med digital-dekoder mfx+ og omfattende lydfunktioner. Styret højkapacitetsdrev med inerti i kedlen. Drevet af 3 aksler. Lokomotiv og tender hovedsageligt af metal. Filigran chassis i metal med gennembrudt barrramme. Frit overblik over landingsstellet. Skiftende frontsignal med tre lys, der skifter med kørselsretningen, konventionelt i drift, kan tilkobles digitalt. Trækefterspændingslys kan tændes separat. Lamper er konstrueret hvid. Belysning med vedligeholdelsesfrie varmhvide lysdioder (LED). Som standard indbygget røgsæt konventionelt i drift. Detaljeret visning af førerhus, førerhus kan tilkobles digitalt. Kortkoblings-kinematik mellem lokomotiv og tender med "vitrinstilling". Kinematikudført kortkobling med NEM-skakt på tender. Bufferhøjde på fronten iht. nem. Filigran røgkammerdør-trin, krogkobling og luftslange til tanender bagved og stempelstang medfølger.
Længde over buffer 26,7 cm.
OBS! Denne produktbeskrivelse er endnu ikke blevet oversat til dansk af vores oversættere. Derfor er teksten maskineoversat fra den tyske originaltekst.