Store godsvogne, konstruktion Hbbks/Hbb
Fra midten af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne producerede TALBOT på sin vognfabrik i Aachen en en stor godsvogn, der var specielt konstrueret til transport af lette, men ikke desto mindre store genstande som f.eks. isoleringsmaterialer, madrasser, dele af glas eller bildæk. Derfor blev vognene i jernbanejargonen også kaldet »skumvogn« eller »vatvogn«. Der blev fremstillet nogle hundrede vogne, nogle få også for det europæiske udland.
En række virksomheder, der skulle transportere sådanne varer, indkøbte disse vogne selv i tilfælde af TALBOT og indbød dem som privatbiler hos DB. Desuden købte Wagon-Vermiet-firmaer som Sogefa og også EVA store mængder af disse specialvogne og udlejede dem så i forskellig tid til virksomheder, som de ikke ville eller kunne købe sig selv. Disse var så kun midlertidigt eller slet ikke forsynet med reklamebreve - alt efter anvendelsestid og -type.
Der var tre forskellige længder af vognene (længde over 16,74 m, 15,88 m eller 14,99 m), hvilket gjorde was muligt at fremstille dem, alt efter kundernes ønsker, hvilket gjorde det muligt at anvende en slags »byggekassesystem« til den sikkede vognkasse. Understellets basis var næsten uændret, og akselafstanden var altid den samme. Også døre-sektionen var den samme ved alle vogne. Den kan åbnes meget langt ved hjælp af en vandret, svingbart klap og to store overliggende drejedøre. Kun den brede slutplade på vognbunden under dørene blev svejset på forskellige hældninger afhængigt af vognen - fra lige til meget skråt var alt muligt. Også de to trækvinkler på den nederste klap havde forskellige størrelser og tykkelser, og de runde dørstopper var engang fastgjort på dørene og på de andre steder.
Det særlige ved disse vogne var, at de næsten hele udnytter fritrumsprofilen i toget. Det betyder, at de med deres sidevægge, der trækkes langt ned, den bund, der trækkes endnu længere ned i vognmidten, og den trapezformede, høje tag i togforbindelsen er meget større og »afbalanceret« end almindelige godsvogne, og at de derfor optisk set straks falder.
Der var imidlertid også hele tog med kun sådanne vogne - det mest kendte af dem var vel toget med G+H Iever-mærkning, for GrütgG- und Hartmann GmbH havde over 100 vogne af denne type i parken, som først stod for »SILLAN« og derefter »Iever«-reklamerne. De kørte - i slutningen med det aktuelle logo - endda langt ind i epoke V. Med reklamer for eksempel fra Metzeler, Rockwool, Dunlop/Dunlopillo, Grine, Pelz-Vatte og Europlastic var flere af disse vogne indstillet hos henholdsvis DB, mens mange andre reklametektioner forblev hos enkelte arbejdstagere.
Liliput fremstiller modellerne her på store godsvogne helt naturtro i alle tre længder, så hver af varianterne altid svarer til det konkrete forbillede.
OBS! Denne produktbeskrivelse er endnu ikke blevet oversat til dansk af vores oversættere. Derfor er teksten maskineoversat fra den tyske originaltekst.