Diesellokomotiv N Liliput L162590 Digital DC

De små lokomotiver i effektgruppe III.

Ydelsesgruppe III blev indført i 1956 af Deutschen Bundesbahn til mindre lokomotiver med en effekt på over 150 HK, fordi der var behov for stærkere små lokomotiver, som også kunne anvendes i overgivelsestjenesten frem for tungere godstog. De små loker er således opstået med betegnelserne Köf 10, Köf 11 eller senere BR 331, 332, 333 og 335 de spor, som DB har sporet siden slutningen af 50'erne, ikke længere kan undværes, og som stadig i dag utrætteligt arbejder på rigtig mange industri- og arbejdsbaner i ind- og udland.

Köf 10/11 eller serie 331/332
Firmaet Gmender udviklede først otte prototypelokser, heraf hver tre Köf 10 (senere BR 331) og Köf 11. Overførslen af kraften fandt sted via kæder, hvilket was allerede havde bevist sin værdi. DB besluttede at købe Köf 11, den senere serie 332. Der blev indkøbt i alt 312 serieklok. Den første byggeserie frem til Köf 11 036 viste også de gamle standardladger fra DB, fra Köf 11 037 blev der anvendt nye, fast indbyggede lamper. Ved bygningen af Köf i 11 deltog ud over Gmindder også lokalfabrikkerne Jung Jung Jungenthal og Orenstein & Kopplen. Fra og med 1990 blev maskinerne gradvist standset på grund af faldet i gods- og især rangertrafikken på skinnerne, mens de sidste i 2002 officielt forlod DB's beholdning i 332 262. Et meget stort antal af disse maskiner har imidlertid fundet nye opgaver på privat- og industribaner eller på museumsbaner, hvor de stadig er i brug.

Serie 333
Dog udviklede lokomotiverne sig under den løbende produktion, og de fik en leddelt motor. Disse maskiner, som udvendigt ikke adskiller sig fra deres forgængere, blev leveret fra 1968 til løbenummer 101 under den nye byggeribetegnelse 333. Efter fire års leveringspause er der mellem 1973 og 1977 anskaffet yderligere 150 lokomotiver i serien 333 (fra punkt 333 102), som nu optisk set adskiller sig fra de tidligere lokomotiver takket være et nyt, forbedret køleranlæg. I alt blev der stillet 251 lokomotiver fra 333-serien i tjeneste, hvis bygning ligeledes involverede de tre firmaer Gmender, Jung og Orenstein & koblings. I februar 1978 sluttede DKB's indkøb af små lokomotiver Der blev bygget i alt 571 maskiner, som alle har bevist deres bedste.

Serie 335
Fra slutningen af 1980'erne blev størstedelen af lokomotiverne udstyret med radiofjernstyring for at muliggøre personalenedskæringer. Disse lokomotiver fik den nye betegnelse for byggerier 335. I 2003 blev radiofjernstyringsanlæg imidlertid lukket igen for nogle 335, da de ikke længere var nødvendige. Adskillige 335'er er stadig i brug i dag hos DB AG, delvist igen uden trådløs fjernstyring end BR 333.


Teknikken
Modellernes undervogn og hus består med få undtagelser af metal for at opnå den størst mulige vægt. Der er lagt særlig stor vægt på et optimalt strømforbrug, så lokomotivet også kan rangeres i krybegang. Lokomotivet er f.eks. udstyret med en såkaldt pendulaksel (også kaldet »klapaksel« i Insider-kredse). På grund af lokomotivets meget smalle akselafstand er det alligevel muligt, at et hjul på visse sporskifter ikke kan give nogen kontakt, fordi det netop hænger "i luften". Det er ikke nogen fejl og teknisk uundgåelig. Som regel hjælper den integrerede inerti og elektronik dig over sådanne problemsteder eller over små smudspartikler på sporene.
Som motor anvender vi den allerede gennemprøvede klokkeankermotor i damplokomotivet, som sikkert gør det dertil, så lokomotivet har stille og sikre køreegenskaber. Hvad angår drev, er vi på grund af lokomotivets størrelse gået nye veje: Remdrevet er kraftigt og meget støjsvagt!
Lokomotivet er fra fabrikken udstyret med en integreret dekoder fra ESU, der svarer til lokomotivPilot Micro. Den er i stand til at køre blødt på lokomotivet også ved analog drift og også styre tilstrækkeligt langsomt - man skal blot bruge transformer/styreenhed til at "skrue lidt mere op" end sædvanligt. Derfor er lokomotivet altså også analogt.

Udseendet
Ved overholdelse af mål og detaljer er der lagt stor vægt på billedesikkerhed - på den måde får for eksempel hver variant nøjagtigt lampeformen (gammel eller ny), tagudstyret eller førerhuset, som også har eller har haft forbilledet i det tilsvarende valgte tidsrum. Alene hvad angår tagudstyret er der talrige muligheder via forskelligt store tagluger eller forskellige tagantenner samt deres position på taget. På førerhusets bagside er der alt efter lokomotivet enten en glat førerhus eller forskellige bokse, der er afhængige af det tekniske udstyr. Også ledningsføringen, håndstængerne på siden og en tank på siden kan variere.
På trods af modellens Winshed er alle filigrane detaljer til rådighed. Triste på siden er udført i fine metal-ætseteknikker, de visuelt markante gennembrydninger i understellet er tilgængelige, et betjeningspanel i førerhuset er antydet. Et bufferbjælkesæt er vedlagt hvert lokomotiv, som kan bruges til at opgradere ledninger og koblingskrog efter behov eller til anvendelse i vitrinen. På de modeller, hvor forbilledet har en automatisk rangskobling, er en sådan kobling allerede monteret og aftagelig, så der opnås en så høj optisk billedesikkerhed som muligt.

Den elektroniske kobling
Det absolutte højdepunkt i lokomotivet er den funktion, Liliput har udviklet, som hvert digitalt rangerlokomotiv i fremtiden har brug for: Den elektroniske kobling. Dermed kan koblingen på ethvert sted på anlægget løftes ved hjælp af dekoder og funktionstaster på den digitale styreenhed eller på centralen på begge sider af lokomotivet og dermed et tog eller kun en enkelt vogn. I analog drift er den elektroniske kobling uden funktion.
Fordel nummer et:
Den elektroniske kobling er ganske vist fast indbygget i lokomotivet, men alligevel har den koblingsholdere i begge sider iht. nem 355, så (ved analog-drift og dermed ikke-brug af den elektroniske afkoblingsfunktion) både en standardkobling og koblinger fra andre producenter kan indsættes i koblingsskakten.
Fordel nummer to:
Den elektroniske kobling fungerer både med standardkoblingen og Fleischmann Profi Fleischmann Profi-koblingen®. Lokomotivet ledsages til dette formål af et specielt koblingshoved til frakobling med den professionelle -kobling, mens koblingshovedet allerede er tilsluttet for frakobling med standardkoblingen. Adapter til yderligere koblinger er under forberedelse.
Og sådan fungerer den elektroniske kobling:
Afkoblings-hvalde:
På din digitale central eller digitale køreregulator indstiller du først den retning, som lokomotivet skal frakobles i - eller kør derhen, hvor der skal frakobles. Du bringer lokomotivet til at stå og trykke på F1. Lokomotivet afkobler bagud ved at nulstille et stykke, ved at hæve koblingen og derefter fjerne et stykke fra de frakoblede vogne. Du trykker på ny F1, færdig!
Tilkobling (gælder kun for standardkobling):
For at enkelte vogne uden problemer kan tilkobles lokomotivet, uden at "vonigen", skal du blot køre på de vogne, der skal kobles til, og trykke kort forinden F2. Lokomotivet hæver koblingen, som ligger forkørselsvejen, og kobler til vognen. Tryk igen F2, færdig!
For begge funktioner gælder det: Hvis du ved et uheld trykker for længe eller for ofte på funktionstasten på koblingen eller glemmer at slukke den igen, slukker dekoderen automatisk for at beskytte magnetspolerne mod overophedning. Efter en afkølingstid er det så muligt at aktivere koblingen igen.


I 1964 08.09.1964 blev lokomotivet Köf 11 122 fra O&K bygget under nummer 26359 og taget af Deutsche Bundesbahn. Om 01.01.1968 blev lokomotivet omvendt i 332 122-1. I 1983 blev der oprindeligt lakeret med purrød farve for at lave en omlakering af det daværende nutidige Oceanblue/elfenben, i udbedringsværket Bremen. Den 30.11.1995 blev udfasningen foretaget af BW Hamburg-Wilhelmsburg, og derefter blev skrotterne i 1998.

OBS! Denne produktbeskrivelse er endnu ikke blevet oversat til dansk af vores oversættere. Derfor er teksten maskineoversat fra den tyske originaltekst.