Rådgiver
Teksten forneden er maskineoversat fra den tyske originaltekst.
Temperaturregulatoren sørger for sikkerhed og aftag arbejdet
Temperaturregulatoren er en regulator, som ved hjælp af en temperatursensor måler den aktuelle temperatur. . Ved hjælp af en styreenhed ved afvigelser fra det ønskede temperaturinterval igangsættes et reguleringskredsløb. På denne måde kan et temperaturforløb overvåges og optimeres. For eksempel er temperaturregulatorer placeret på varmeanlæg som termostater.
Hvordan fungerer temperaturregulatoren?
Hvilke temperaturregulatorer findes der?
Was, was regher reg__LW_AT__!
Hvordan fungerer temperaturregulatoren?
Regulatoren konstaterer forskelle mellem faktiske og nominelle værdier og angiver derefter en værdi for styrestørrelsen. En temperaturregulering kan altså for eksempel indstilles således, at den°° ved værdier mellem 18 C og 22 C ikke foretager sig noget ved rumtemperaturen, men ved underskridelse af en opvarmning eller ved overskridelse initieres en køling.
Termostaten installeres i reguleringskredse, der bringer en bestemt temperatur som reguleringsstørrelse x til en nominel værdi W og holder den så konstant som muligt. Dette sker via omvejen af en variabel størrelse, som medfører en ændring af reguleringsstørrelsen, dvs. temperaturen.
Temperaturregulatorer består af en temperatursensor, en aktuator og en aktuator
- Temperatursensoren måler den aktuelle temperatur.
- Aktuatoren ændrer aktuatoren, hvis der opstår afvigelser fra den nominelle værdi (reguleringsforskel e), og hvis temperaturregulatoren virker tilsvarende modsat.
- Via aktuatoren igangsættes de nødvendige modforholdsregler af tilsluttede komponenter i det forskriftsmæssige kredsløb.
Temperaturregulatoren kombinerer ofte sensorer og styreenheder i et enkelt element. Dette forbindes så i det almindelige kredsløb med Varme- eller kølesystemer, som realiserer temperaturændringerne til de nominelle og faktiske værdier igen stemmer overens. Andre enheder end efterfølgende komponenter, som for eksempel advarselslamper eller signalhøjttalere, der gør opmærksom på den kritiske temperaturstatus, er mulige.
Temperaturregulatoren er ofte baseret på et mekanisk samspil mellem en temperaturafhængig væskeudvidelse og en mikrokontakt, som dermed udløses. Mikrokontakten kan indtage forskellige positioner og også anvendes som elektrisk kontakt.
I de fleste tilfælde realiseres reguleringsprocessen af temperaturregulatorer via elektroniske styringer. Ved udgangen af temperaturregulatoren skal der monteres kontrolstrømkredse, som styrer efterfølgende enheder og komponenter således, at temperaturen optimeres ved drift eller deaktivering.
I øvrigt anvendes der i dag kun sjældent analoge skatteprocesser. Der er undtagelser for meget høje temperaturer eller for etablerede anlæg.
Hvilke temperaturregulatorer findes der?
Temperaturregulator
Temperaturregulatoren består af en temperatursensor og en styreenhed. Sensoren måler den aktuelle temperatur, styreenheden sammenligner disse med de beregnede værdier og leder i givet fald de nødvendige modforanstaltninger ind. Temperaturregulatoren fås i enkle udgaver med faste værdier og som indstillelige modeller, som tillader et udvidet anvendelsesområde.
Universalregulator
Universalregulatorer er programmerbare temperaturregulator. De anvendes ved processtyringer med variable parametre. Ved indgangen og udgangen på universalregulatorer behandles såkaldte enhedssignaler, hvilket betyder, at disse modeller er kompatible med enheder fra andre producenter og fungerer i en fælles reguleringskreds.
Temperaturvagt
Temperaturvagt overvåger overholdelse af sætpunkt-temperatur. De skal være koblet til elektroniske styrekredsløb, som ved over- eller underskridelse af det tilladte temperaturområde aktiverer eller deaktiverer andre komponenter til påvirkning af temperaturen. Temperaturbegrænsere anvendes f.eks. i Strygejern. Dens funktion er at slukke for varmeelementerne ved at afbryde kredsløbet, når den indstillede maks. temperatur er nået. Også inden for levnedsmiddelområdet anvendes temperaturkontrol til at sikre temperaturretningslinjer ved forarbejdning og opbevaring.
Temperaturbegrænser
Temperaturbegrænsere monteres til sikkerhedsformål i apparater og anlæg. Ved -begrænseren er en elektronisk kontakt koblet til temperatursensoren. Det kan være en åbner eller en lukker, der udløser en bestemt temperaturtærskel.
Info: Det er vigtigt at vide, at temperaturbegrænsere ikke selv vender tilbage til deres udgangsposition. Styrekredsen forbliver i denne stilling indtil vedligeholdelsesarbejder er udført, hvis en sikkerhedstemperaturbegrænser én gang er udløst.
Rumtermostater
Rumtermostater er temperatursensorer med styringsenheder til optimering af rumtemperaturen i bygninger.
Indbygningstermostat
Indbygningstermostater anvendes til enkle temperaturreguleringer, for eksempel inden for bygningsteknik til styring af opvarmningsprocesser. De findes i analog og digital udgave. Til dels kan digitale termostater nemt styres på computeren.
Fugtregulator
Fugtregulator har ekstra sensorer til måling af luftfugtighed. De kan anvendes der, hvor ikke kun temperaturen, men også luftfugtigheden skal optimeres. For eksempel er der fugtregulator i drivhuse, i lagerrum eller til at tørre kælderrum. De styrer anvendelser, når luftfugtere eller varmeblæsere automatisk tages i brug.
Was, was regher reg__LW_AT__!
Ved valg af en passende temperaturregulator rejser sig naturligvis først det spørgsmål, ved hvilke temperaturer denne skal anvendes: Der er mange temperaturregulatorer til de normale rum- og omgivelsestemperaturer, modeller med stort spil nedad til anvendelser for eksempel i kølehuse og til forskningsformål og også temperaturregulator til meget høje temperaturer for eksempel i højovne inden for metalforarbejdning.
Ud over det ønskede temperaturinterval spiller tolerancen for aktiveringsadfærden en afgørende rolle ved nogle anvendelser. For eksempel i forskningslaboratorier eller i temperaturfølsomme fremstillingsprocesser° svarer udsving på under 0,5 C til en katastrofe. Temperaturregulatorer, som i sådanne scenarier skal yde ægte præcisionsarbejde, er meget dyrere.
Temperaturføleren skal være konstrueret således, at den kan monteres så nøjagtigt som muligt på det ønskede sted. Derudover findes der forskellige føletyper, blandt andet dem, der også måler korrekt i væsker eller i beskyttelsesgas-atmosfære.
Generelt skal du passe på de tilbudte monteringsmuligheder, før du beslutter dig for en konkret temperaturregulator. Ofte befinder der sig en måleledning mellem sensor og målestation med visning af en temperaturregulator. En forlængelse er især nødvendig, hvis styreenheden ikke kan eller skal installeres direkte på målestedet.
For elektronisk styrede styrekredsløb skal driftsspændingen først overholdes. Det er ikke kun en angivelse i volt, der er relevant, men også om det er en temperaturregulator til jævnstrøm (DC) eller til vekselspænding (AC).
I de forarbejdningsfunktioner, som temperaturregulatorens styreenhed selv kan overtage, er enhederne meget forskellige:
- 2-punktsregulatorer kan kun dække to koblingstilstande, tændt eller slukket. De har altså i teorien ingen tidsfunktion, hvis dette ikke fremstilles andre steder i koblingsmiljøet. To-punkts-regulering er blandt andet monteret i Strygejern.
- Universalregulatorer er programmerbare temperaturregulatorer, som også kommunikerer problemfrit med enheder fra andre producenter via signaler.
- Derimellem findes der et bredt spektrum af mere eller mindre enheder, der kan konfigureres til individuelle formål.
Desuden er der spørgsmålet om typen og antallet af udgange, som skal bruges til at sende temperaturregulatorens analoge eller digitale signaler til efterfølgende komponenter som Varme- og køleelementer. Til integration af temperaturregulatoren i et reguleringskreds er der brug for passende tilslutninger. Kun få modeller arbejder stadig med analoge indgange og udgange, de fleste kører i dag elektronisk. Komplekse elektroniske temperaturregulatorer kan f.eks. have flere relæ- eller transistorudgange.