bulkycostscartcheckbox-checkedcheckbox-uncheckedclosecomparison Folder home hook iso list Magnifier NEU picto-tablerating-stars star tooltip warning wishlist

Rådgiver

Teksten forneden er maskineoversat fra den tyske originaltekst.

Værd at vide om gasmålere 

  • Was en gasmåler?

  • Måleudstyr til naturgas, flydende gasser (propan, butan) og kølemiddel

  • Måleudstyr til bestemmelse af iltindholdet

  • Måleudstyr til kulilte (CO) og udstødningsmålere

  • Måleudstyr til kuldioxid (CO2) (luftkvalitetsmålere)

  • Måleudstyr til beregning af strømningshastighed i luft: Anemometer

  • Vores praktisk tip: Beskyt måleområdet mod træk fra luften

  • FAQ – ofte stillede spørgsmål om gasmålere

 

Was en gasmåler?

Mobile gasmålere er batteridrevne, praktiske og kompakte gasdetektorer til indendørs brug. Kontroller indeluften for forhøjede niveauer af forskellige gasser og viser måleværdier. Hvis gaskoncentrationen stiger i forhold til de grænseværdier, der er specifikke for de pågældende gasser, vises der et optisk signal, eller der lyder en akustisk alarm. Der findes forskellige typer gasdetektorer til bestemmelse af tilstedeværelsen af forskellige gasser. Derudover kan der fås flergasadvarselsapparater, der kan reagere på forskellige typer gas som All-in-one maskiner. 

Gasmålere fungerer forskelligt, alt efter hvilken type gas der skal detekteres. Mens gasmålingsteknologi for naturgas/flydende gasdetektorer, ildetektorer og CO-detektorer er baseret på elektrokemiske sensorer, der analyserer specifikke elektrokemiske processer for den pågældende gasart, fungerer et CO2-måleapparat med en IR-målecelle.

 

Måleudstyr til naturgas, flydende gasser (propan, butan) og kølemiddel

Naturgas er en brændbar gasblanding, hvis hovedindhold er metan. Det anvendes hovedsagelig til opvarmning af bolig- og erhvervsrum, som opvarmningsmiddel til termiske processer i industrien eller som brændstof til motorkøretøjer eller skibe.

Flydende gasser er i snæver forstand gasser, som ved stuetemperatur under relativt lavt tryk forbliver flydende, især propan og butan og deres derivater. Flydende gas anvendes som kølemiddel i klimaanlæg, som brændstof til opvarmning, som bilgas, til blødlodning og i små mængder til madlavning i campingområdet eller til gasgrillen.

Udslip af naturgas eller flydende gas fra defekte forsyningsledninger, termiske apparater, varmesystemer, gasovne, klimaanlæg eller gasflasker kan blive farlige, da det i et specifikt blandingsforhold med oxygen udgør en meget eksplosiv gasblanding, hvis tænding kræver en gnist eller en elektrisk impuls.

Sensorer inde i måleapparatet til måling af naturgas og flydende gas kan i forvejen måle små mængder gasser. Enhederne advarer med en akustisk, mange enheder desuden med en optisk alarm. Det sker allerede ved ophobning af gasserne under den nedre eksplosionsgrænse, dvs. ved blandingsforholdet med den mindste mængde naturgas/flydende gas, som blandingen klassificeres som eksplosiv.

Mens naturgas har en lavere massefylde end luft og stiger opad i rummet, falder flydende gasser med en højere massefylde end luft i rummet. Det skal der tages hensyn til ved udførelsen af målingen. Ved måling af gaskoncentrationen holdes måleren således på det mulige udgangssted eller i loftshøjde, mens målingen af flydende gasser holdes på det mulige udgangssted eller i jordhøjde.

Specielt måleudstyr til detektion af udslip af kølemiddel (flydende gasser) har en bøjelig svanehals, som gør det muligt at måle på svært tilgængelige steder.

 

Måleudstyr til bestemmelse af iltindholdet

Ilt anvendes i industrien især ved svejsning og lodning som iblanding til brændselsgas. Inden for levnedsmiddelteknologien anvendes det som fødevaretilsætningsstof E 948 som driv- eller packgas, og det indgår også i blandinger af dykkergasser (nitrox, trimix, eller lignende gasblandinger).

Selv om der først forekommer direkte sundhedsvirkninger efter længere tids eksponering med ren ilt eller luft med forhøjet iltindhold, kan det være farligt at lede ilt ud på grund af dets oxiderende virkning, især hvis ilt blandes ukontrolleret med andre gasser. Disse gasblandinger er højeksplosive i de forskellige karakteristiske blandingsforhold, til at tænde allerede elektriske impulser, f.eks. ved at betjene en lyskontakt.

I dykkeområdet er det absolut nødvendigt at kontrollere iltindholdet i neddykningsgasblandingerne før dykning.

Iltmåleudstyr er udstyret med en sensor til elektrokemisk bestemmelse af iltindholdet. Måleinstrumenter til dykområdet viser desuden den maksimale dykkedybde for den pågældende måleværdi.

 

Måleudstyr til kulilte (CO) og udstødningsmålere

Carbonmonoxid er en gas, der ikke kan registreres med menneskelige sanser, og som kan dannes på utilstrækkeligt ventilerede forbrændingssteder og som en del af udstødningsgassen, og som kan være sundhedsskadelig i lave koncentrationer.

I de fleste husholdninger og virksomheder findes der forskellige potentielle kulmonoxid-kilder, hvilket i princippet omfatter alle brandsteder og forbrændingsanlæg. Dette omfatter gas-, træ-, olie- og pilleovne, Varme- og dekorationsovne, men også gaskomfurer og kedler, vandvarmer, gasfyrede varmeovne, motorer og alt udstyr, der bruges til forbrænding af brændsel såsom kul, olie, gas eller træ med utilstrækkelig ilttilførsel.

Kulilte-måleapparater registrerer via en meget følsom, elektrokemisk sensor kuliltemoncentrationen i lukkede rum og viser måleværdierne på et display, men de forhøjede måleværdier også via et alarmsignal.

 

Måleudstyr til kuldioxid (CO2) (luftkvalitetsmålere)

Luftkvalitetsmåleapparaterne overvåger luften i rummet og viser måledata såsom temperatur, relativ luftfugtighed, lufttryk og kulstofindhold (CO2-indhold) i luften.

Kulstofdioxidens sundhedsskadelige virkninger skyldes fortrængning af ilt i luften.  En stigende kuldioxidkoncentration kan mærkes på grund af træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine og svimmelhed, og ved stadig stigende CO2-indhold øges åndedrætsfrekvensen og blodtrykket.

I områder, hvor der foregår gæringsprocesser, f.eks. i vinmarker og fodersiloer, forekommer der ofte betydelige tilsætning af kuldioxid i luften.

Kuldioxidkoncentrationen er den vigtigste indikator for indendørs luftkvalitet. Med din en 13779 bliver rumluften opdelt i fire kvalitetsniveauer alt efter kuldioxidkoncentrationen:

Under 800 ppm er luftkvaliteten god, og værdier mellem 800 og 1000 ppm er middelmådige, værdier mellem 1000 og 1400 ppm er kun af moderat kvalitet. Hvis CO2-mængden overstiger 1400 ppm, anses luftkvaliteten for at være lav.

MAK (maksimal koncentration i arbejdet) er på 5000 ppm pr. arbejdsdag (8 timer).

Luftkvalitetsmåleapparaterne bestemmer CO2-koncentrationen med en IR-målecelle, som gør det muligt at registrere nøjagtige måleværdier med måle- og referencebøllængde.

 

Måleudstyr til beregning af strømningshastighed i luft: Anemometer

Der foretages målinger på arbejdssteder, målinger af luftstrømmen fra klimaanlæg, airconditionsystemer, ventilatorer og meteorologiske undersøgelser ved hjælp af en anemometviser.

I forskellige apparater af denne type anvendes forskellige målemetoder:

  • Vingehjul-anemometer registrerer luftstrømmens vindhastighed via drejning af et vingehjul, der er monteret i vindmåleren.
  • Varmetråd-anemometer måler afkølingshastigheden af en tråd varmet op til en bestemt temperatur. Luftstrømmens hastighed kan beregnes pålideligt ud fra afkølingens, trådens og udetemperaturen.
  • Pitotrør-anemometer har et slankt rør med en måleføler til måling af det tryk, som genererer den indstrømmende luft. Lufthastigheden beregnes ud fra disse måledata.

Vores praktisk tip: Beskyt måleområdet mod træk fra luften

Ved brug af gasmålere skal du være opmærksom på ikke at måle i umiddelbar nærhed af vinduer, balkondøre og ventilatorer (dette gælder ikke for anemometer), da højere luftcirkulation på disse steder ville medføre forvridning af måleværdierne!

 

FAQ – ofte stillede spørgsmål om gasmålere

Hvorfor skal gasmålere kalibreres?

Målenøjagtigheden lider under længere opbevaring af apparatet, virkningerne af luftfugtighed, Varme eller andre ydre påvirkninger, og regelmæssige kalibreringer er derfor nødvendige.

Gasmålere, der ikke er underkastet verifikationsbestemmelser, skal regelmæssigt kalibreres. Kalibreringen er beregnet til kvalitetssikring af måleresultaterne. Der foretages målinger på en kendt standard, og afvigelser registreres. Det pågældende måleudstyr indstilles dermed til en ny udgangsværdi ved kalibrering.

Hvad er forskellen mellem gasmålere?

Forskellige gasmålere af samme apparattype adskiller sig med hensyn til deres ekstra funktioner. Modeller med display kan vise måleværdier, der er forskelle i størrelsen af måleværdien og i bredden af måleområdet. Nogle enheder har indstillelige alarmer. CO2-måleapparater kan for eksempel leveres til vægmontering og i bærbar udførelse.