Rådgiver
Teksten forneden er maskineoversat fra den tyske originaltekst.
Værd at vide til lysledere (LWL)-kabel, konfektioneret
Lysbælgelederkabel som dataoverførselsmedium
Ulemper ved LWL-kabler
Roll-out fra glasfibernet
Stikforbindelse til glasfiberkabler
Lysbælgelederkabel som dataoverførselsmedium
Lysbælgelederkabler er blevet et vigtigt medium til datatransmission i netværksteknologien og udgør bl.a. rygraden i internettet. Det ligger i den, at glasfiber har en højere båndbredde end kobber, og signalstyrken aftager ikke med kablets længde. Det optiske medium bruger lys til dataoverførsel, som kan moduleres i en væsentligt højere frekvens end de elektriske signaler via det klassiske kobberkabel. Desuden er lysledere mindre sårbare over for interferens, was de foretrukne medium i miljøer med høj elektromagnetisk aktivitet. Foruden de mest almindelige anvendelser til dataoverførsel i computernetværk anvendes lyslederkabler til tilslutning af udstyr inden for måle- og medicinalteknik. I højsikkerhedsmiljøer spiller det også en rolle, at lyslederkabler i modsætning til kobberledninger ikke kan høres om induktion til data.
Glasfiberkabler anvendes fortrinsvis i følgende scenarier:
- Til opbygning af forbindelser med høj båndbredde, for eksempel til video-streaming, data mining eller til hurtig synkronisering af store datamængder
- Ved forbindelse over store afstande for at holde det dertil proportionale tab af hastighed lavt.
- I omgivelser med et stort sikkerhedsbehov, f.eks. i banker
- I omgivelser med høj elektromagnetisk forbelastning eller behov for høj elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Sådanne miljøer findes f.eks. inden for biomedicinsk teknik og rumfart.
Ulemper ved LWL-kabler
En glasfiberkabelføring har dog også ulemper. LWL-kabel er for eksempel ikke særlig tolerant i forhold til mekanisk belastning. Trækbelastninger eller små bøjningsradier kan medføre beskadigelse af kablet og forstyrrelser af dataforbindelsen. Denne følsomhed betyder, at man skal gå yderst forsigtigt frem, når man installerer LWL-kabler, og at installationen derfor som regel tager længere tid.
Tommelfingerformel til bøjningsradius:
Ofte gives der i de tekniske data til fiberoptisk kabel ingen oplysninger om den mindst mulige bøjningsradius (minimum Bend radius). I så fald kan man hjælpe sig selv med denne fausformel:
Mulige bøjningsradius = 10 x udvendig diameter på LWL-kablet
Som følge heraf har et lyslederkabel med 5 mm udvendig diameter en minimal bøjningsradius på 5 cm.
Ved installation bag en gulvliste bør man derfor fræse en tilstrækkelig dyb kærv ind i muren i hjørnerne, så den minimale bøjeradius ikke underskrides. Det klares i en håndevending med et multifunktionsværktøj.
Roll-out fra glasfibernet
Udviklingen af glasfiberteknologi skrider stadig længere frem i Tyskland. I dag er det muligt for slutbrugeren at få hurtige dataoverførselshastigheder på op til 100 Mbit/s på up- og downstream-niveau.
Glasfiberteknologien bliver naturligvis også mere og mere interessant for virksomheder. Moderne forbindelsesteknikker gør det muligt at lægge glasfiber f.eks. via eksisterende gas- eller vandledninger. Dermed bortfalder krævende anlægsarbejder for at opgradere bygningen. I den forbindelse taler man om Fibre to The Basement (FTTB).
Der tales om Fibre to The Home (FTTH), når glasfiberkabelføringen når ind i de enkelte lejligheder. I business-sektoren hedder Fibre to the Desk (FTD), dvs. beskriver installation op til netværksdåserne på arbejdspladsen. Derefter omdannes LWL-signalet normalt til et elektrisk signal ved hjælp af en data-lyskonverter, således at terminalerne kan tilsluttes via et almindeligt kobber-patchkabel.
I bygningen lægges der for det meste ekstra tynde lyslederkabler, der kun består af de egentlige POF-fibre. Disse er ikke kun lettere at lægge i murværket, men som regel noget mere robuste.
Stikforbindelse til glasfiberkabler
Ved køb af LWL-kabler har du valget mellem diverse standarder for stikforbindelser. Et vigtigt kvalitetskriterium ved valg af det egnede stik er indskydningsdæmpning. Jo mindre den er, desto bedre er kvaliteten af forbindelsen. Desuden er der for hver stikforbindelse et gennemsnit for antallet af stikcyklusser (bestående af en tilkoblingen og en aftrækning), som den består af.
- FC-stikket har i dag ingen stor betydning i forbindelse med tilslutning af lokale netværk, men er stadig meget populært på grund af den meget gode forbindelsesstabilitet inden for måle- og medicinalteknik samt fiberkoblingen fra lasere. Ældre LWL-installation til LAN og WAN kan stadig udføres med FC-stik.
- St-stikket (ST til straight tip) har afløst den ældre standard af F-SMA-stik og fastgøres ved hjælp af en bajonettilslutning til terminalen. Derudover er den udstyret med en vridningssikring for at beskytte kablet ved tilslutning. Ud over SC-stik er ST-stikket også en gyldig standard til installationskabler. Dog bør du ved nye installationer i det universelle bygningskabelføring hellere have adgang til SC-standard. Ved ældre installationer med eksisterende ST-stik kan du fortsat anvende ST-stik i overensstemmelse med ledningsstandarden.
- SC-stikket er den anbefalede stik-standard til installationskabler, was særligt relevant for den universelle bygningskabelføring og dermed for eksempel til FTH-installationer.
- LC-stik anvendes på grund af den kompakte konstruktion frem for alt på aktive apparater, for eksempel på switche. Den er dog ikke udstyret med en vridningsbeskyttelse, hvorfor den er mindre egnet til tilslutning til terminaler. Derfor kombineres lyslederkabler, der skal forbinde en aktiv komponent som en switch med en terminal, ofte med et LC-stik på den ene side og et ST-stik i den anden ende. Installationskabler, der skal integrere en switch i bygningskablerne, realiseres derimod normalt med et SC-stik til kabelføring i bygninger og et LC-stik til kabelføring af den aktive komponent i den anden ende.
- MTRJ-stikket har den nyhed, at det har flere fibre i et enkelt stik. Mens man ved andre LWL-kabler pr. kabelende har brug for to stik til hver af de to fibre og derfor principielt kan begå fejl i kabelføringen, ved at man på begge sider forbinder den afsendende eller modtagende ende, er dette ikke muligt ved MTRJ-stikket. Kabelstandarden har imidlertid ikke kunnet håndhæves i de fleste tilfælde, da den medfører andre ulemper. Den har f.eks. ikke nogen vridningssikring og overlever derfor i gennemsnit kun 500 stikcyklusser.