bulkycostscartcheckbox-checkedcheckbox-uncheckedclosecomparison Folder home hook iso list Magnifier NEU picto-tablerating-stars star tooltip warning wishlist

Rådgiver

Teksten forneden er maskineoversat fra den tyske originaltekst.

 

    

Elektrolytkondensatorer: Uundværlig i elektronikken

Smart teknik, kompakt: Elektrolytkondensatorer er ikke kun påkrævet i industrien og inden for elektronik i et højt antal. Også til elektroniknørneluftler og hobbyselvbyggere er de forskellige kondensatorttyper uundværlige elementer i deres elektroniske grundudstyr.

  • Hvad er en elektrolytkondensator?

  • Hvordan er en elektrolytkondensator opbygget?

  • Hvilke elektrolytkondensatortyper findes der?

  • Reserve-koblingsbillede fra en aluminiums-elektrolytgenerator

  • Interessante anvendelsesområder

  • Ofte stillede spørgsmål om elektrolytkondensatorer

  • Facit: På den måde køber du det rigtige produkt

  

 

Hvad er en elektrolytkondensator?

En kondensator består af to elektrisk ledende plader, som står i en kort afstand til hinanden. En plade betegnes som anode, og den anden plade kaldes en katode. For at de to plader ikke skal få en ledende kontakt med hinanden, isoleres de elektrisk fra hinanden via dielektrikum.

Når man efterspørger høj kondensator-kapacitet, bruger elektroniktondensatorer ofte og gerne: Elektrolytkondensatorer.

En elektrolytkondensator er en kondensator, hvis anode består af et metal, hvor der påføres et tyndt, elektrisk isolerende oxidlag. Dette lag danner kondensatorens dielektrikum. Katode af elektrolytkondensatorer (flydende eller fast), som omgiver anoden.

Elektrolytkondensatorernes kapacitet udtrykkes normalt i µF (mikrofarad). På samme måde som pladekondensator bestemmes kapaciteten af anodeoverfladens geometri og oxidlagets tykkelse og dermed af pladeafstanden.
 

Switch-tegn

Koblingssignaler til en elektrolytkondensator

Elkoens kapacitet er frekvensafhængig. Da jævnspænding ikke kan måles effektivt, måles den som standard med en vekselspænding på 0,5 V og en frekvens på 100/120 Hz ved rumtemperatur. Den således målte kapacitet ligger ca. 10 % under den værdi, der svarer til den lagrede last.

 

Hvordan er en elektrolytkondensator opbygget?

Opbygningen af en elektrolytgenerator kan nemmest påvises ved hjælp af en elektrolysgenerator med aluminium.

Anodefolie, der ryges til overfladforstørrelse og har et dielektrikumlag (3), rulles sammen mellem et absorberende materiale (f.eks. papir). Papiret (2) optager senere de flydende elektrolytter og sørger for at skabe forbindelse til anodefolien ved hjælp af store flader. Kontakten til elektrolytten overtager også en aluminiumsfolie (1), som så fungerer som katodetilslutning. Kontaktstrimlerne på begge folier føres udad via tilslutningstrådene (4).

Den færdige rulle gennemvædes med elektrolytten og monteres i et bæger. En gummiprop, gennem hvilken tilslutningstrådene føres, lukker bægeret.

Elektrolytkondensator

For at kunne spille sin virkning optimalt skal elektrolytten dække anodens overflade så fuldstændigt som muligt. Af denne grund anbringes faste elektrolytudslip i første omgang i flydende form og derefter solidificeret

Det særlige ved elektrolytkondensatorer er deres meget tynde, men ekstremt spændingsfaste oxidlag (ca. 10-9 m/V). Sammen med den ru anodestruktur (dvs. et stort anodeflade) medfører dette, at elektrolytkondensatorer har en forholdsvis høj kapacitet sammenlignet med andre kondensatorformer. Deres kapacitet er dog betydeligt mindre end superkondensatorernes elektrokemiske kapacitet.

Næsten alle elektrolytkondensatorer er polar, det vil sige, at de skal poleres rigtigt og må kun drives med jævnspænding. Anoden er altid pluspolen. Forkert poling eller for høje spændinger kan ødelægge elektrolytkeret fra elektrolytkondensatorer. Elektrolytkondensatorer af aluminium kan derefter eksplodere, og tantalkondensatorer kan opfange ild. Derfor skal du altid være opmærksom på den rigtige polvending af kondensatorer.

For at minimere risikoen for forkert poling er der på alle elektrolytkondensatorer påtrykt en polaritetsmærkning.

Tantal-kondensator

Ved dråbeformede tantalkondensatorer er et lille plus-tegn påtrykt ved plus-tilslutningen.

Minuskondensator

Ved aksial-/radial- og Snap in-kondensatorer kendetegner en bjælke eller en ring minus-tilslutningen.

Elektrolytkondensator i aluminium

Ved SMD elektrolytkondensatorer af aluminium markerer bjælken minus-tilslutningen.

SMD-tantalkondensator

Ved SMD-tantal-kondensatorer markerer bjælken plus-tilslutningen.

Desuden er Plus-tilslutningen for det meste udført med en lidt længere tilslutningsledning til trådede kondensatorer.

Biopolar elektrolyttondensator

I højttalere med delefilter anvendes bipolare elektrolytkondensatorer. Disse kondensatorer er konstrueret på en sådan måde, at den tætliggende spænding kan poleres, uden at kondensatorerne tager skade.

Hvis man ser nærmere på frekvensdelefilter, er det således påfaldende, at de anvendte elektrolytkondensatorer ikke er kendetegnet ved polaritetsmærkning. En forkert poling er dermed udelukket.

Vigtigt:
I tilfælde af skader må der i stedet for bipolære elektrolytkondensatorer ikke anvendes polerede kondensatorer!

 

Hvilke elektrolytkondensatortyper findes der?

I henhold til det anvendte anodemateriale (eller dets oxid som dielektrikum) er der tre hovedgrupper af elektrolytkondensatorer.

AnodematerialeAluminiumTantalNiobium
Kapacitetsområde0,1-2.700.000 µF0,1-15.000 µF1500 µF
Nominel spænding2,0 - 630 V2,5 - 150 V2,5 - 10 V
EgenskaberMange forskellige byggemuligheder; særligt til lav prisHøjeste kapacitet pr. grundflade;
overvejende i SMD-konstruktion
Som Tantal-elektrolytkondensatorer, men meget dyrt,
primært til militære formål

Oxidlagets egenskaber ved anoden bestemmer elkodens spændingsstyrke. Den nominelle spænding er den spænding, som elkoen skal holde i længden, uden at der sker et slag. Oxidlagets spændingsstyrke (dvs. den spænding, hvor der sker et gennemslag) falder med stigende temperatur. Med elektrolytkondensatorer kan væsentligt mindre nominelle spændinger realiseres end med foliekondensatorer eller keramikkondensatorer. Det gør den til gode kandidater til moderne kredsløb med høj komponenttæthed.

Vores praktisk tip:

Hvis du kontinuerligt driver dine elektrolytkondensatorer under den specificerede nominelle spænding, virker det positivt på dets levetid eller den forventede nedfaldsrate.

    

Elektrolytkondensatorer er normalt påtrykt følgende data, og de første fire oplysninger er næsten altid til rådighed:

  • Polaritet (vigtigt, da kondensatorerne bliver ødelagt ved forkert poling)
  • Nominel kapacitet eller kapacitetsværdi (eventuelt med tolerance)
  • Nominel spænding (højeste tilladte jævnspænding)
  • Nominelt temperaturområde
  • Producentlogo
  • Betegnelse for byggen

Modulmålet RM ved radialt trådede elektrolytkondensatorer betegner afstanden fra tilslutningstrådene.

Kapacitetsværdien, der er trykt på en elektrolytkondensator, er et skøn, der kun stemmer, hvis der tages hensyn til en høj tolerance. Derfor er elkodens toleranceværdier meget høje.

I mindre udformninger angives kapaciteten og tolerancen med korte mærker iht. IEC/din en 60062:
 

  • ?85 = 0,85 µF eller 8µ5 = 8,5 µF eller 85 µ = µF
  • I et alternativt kort brev angiver de første to cifre værdien i pikofarad, og det tredje tal angiver de 10-eksponerede. Tallet 384 betyder 38 x 104 pF = 0,38 µF.
  • Tolerancen er angivet med et bogstav: K = ± 10 % (for tantalkondensatorer), M = ± 20 %
     

Elektrolytkondensatorer er muligt:

SMD/SMT-elektrolytkondensatorer sættes direkte på printpladen.

Aksial kablet elektrolytkondensator

En elektrolytkondensator med aksial tråde.

Radial trådforbundet elektrolytkondensator

En elektrolytkondensator med radial tråd.

Elektrolytkondensator med snap-in-anordning

Elko med snap-in-anordning til indbygning.

Elektrolytkondensator med skruetilslutning

En elektrolytkondensator med skruetilslutning.

Et særligt kendetegn ved elektrolytkondensatorer er, at de bliver kanaliseret igennem af en såkaldt lækstrøm, hvis du opretter en jævnspænding med den rigtige polaritet. Årsagen til lækstrøm ligger i urenheder og mekaniske beskadigelser af dielektrikum. Lækstrømmen er kapacitets-, spændings-, temperatur- og tidsafhængig og påvirkes også af de anvendte materialer. Den angives oftest via produkt C R · U R af nominel kapacitet og nominel spænding.

Selvom lækstrømmen fra moderne elektrolytkondensatorer er ret lille, er den betydeligt højere end ved andre kondensatorformer. Derfor egner elektrolytkondensatorer sig ikke til kredsløb , ved hjælp af hvilke der udføres præcise tidsmålinger eller til stabilisering af højohmspændingskilder.

 

Reserve-koblingsbillede fra en aluminiums-elektrolytgenerator

Ved en elektrolysekondensator i aluminium anbringes »pladerne« som en vikling, der er gennemvædet med elektrolyt, i et aluminiumbæger og lukkes derefter med en gummiprop. På grund af denne konstruktion fås følgende erstatningskoblingsbillede:
 

Parallelt med en ideel kondensator (C) skal man forestille sig en meget høj modstand (RLeak), over hvilken lækstrømmen flyder. Modstanden RESR (Equivalent Series resistor = tilsvarende seriemodstand) repræsenterer kondensatatorens indre tabsmodstand. Denne påvirkes af konstruktionen, gennem kontaktering, af det anvendte materiale og i sidste ende af elektrolytkatens ledningsevne. Til nogle anvendelser, f.eks. i strømforsyningskredsløb, er det nødvendigt, at de anvendte elektrolytkondensatorer har en lav tabsmodstand. I dette tilfælde anvendes specielle Low ESR-kondensatorer.
 

RESR

På grund af den viklede konstruktion af en elektrolytkondensatorgenerator af aluminium fås også en bestemt induktans LESL (Equivalent Series induktivitet = tilsvarende serieinduktans), som er serieforbundet til kondensatoren. Ved flere kontaktering af aluminiumfolierne forsøger man at holde disse uønskede induktivitet så lav som muligt. Derfor er aluminium-elektrolytkondensatorer heller ikke egnet til højfrekvens-anvendelser.

 

Interessante anvendelsesområder

I kraft af den store kapacitet egner elektrolytkondensatorer sig særligt godt
 

  • Fjernelse af uønskede frekvenser (op til nogle få megahertz)
  • Til til til- og frakobling af vekselspændingssignaler (level shifting)
  • Til at dæmpe ensartede spændinger i strømforsyninger
  • Til buffer af forsyningsspændinger ved pludselige belastningsspidser (støttekondensator)
  • Som strøm- eller energilagringsenhed (for eksempel i uafbrudte strømforsyninger)
     

Den store kapacitet medfører også en lav blindmodstand til vekselspændinger. Derfor egner elektrolytkondensatorer sig også som koblingselement til lavfrekvenssignaler.

 

Ofte stillede spørgsmål om elektrolytkondensatorer

Hvad er forskellen mellem SMD- og SMT-elektrolytkondensatorer?

Der er ingen forskel på disse to Elko-typer. SMD står for »Surface mount device« (tysk: Overflademonteret komponent). Den teknologi, som komponenten monteres med, er »Surface Mounting technology« eller SMT (tysk: Overflademontage). SMD henviser altså til en egenskab ved kondensatoren, mens SMT henviser til den bagvedliggende teknologi.

Hvad er en polymer-elektrolytkondensator?

I polymer-elektrolytkondensatorer fungerer ledende polymerer, hvis ledningsevne er tæt på metallernes, som elektrolyt. Ved hjælp af disse ultramoderne elektrolytkondensatorer kan endnu mindre konstruktionsstørrelser og endnu lavere interne ohmske tab eller interne induktiviteter realiseres.

 

Facit: Sådan køber du den rigtige elko

Hvis du har rigelig plads til dine kredsløb og/eller har brug for spændinger, der er større end 50 V, skal du ikke komme i gang med et aluminiumselektrolytkondensatorer med flydende elektrolyt. Disse komponenter anvendes i utallige elektroniske komponenter. Tantal- og niobium-elektrolytkondensatorer kommer i spil, hvis du kun har lidt plads til rådighed, for eksempel i meget flade elektriske apparater. Desuden arbejder disse elektrolytkondensatorer ekstremt stabilt over et meget stort temperaturinterval. Så hvis de tænker på militære applikationer og rumapplikationer, er de på den rigtige adresse til Tantal- og Niob-Elkos.