Conrad Elektronik Norden AB - Handelsbetingelser per maj 2018  

Bemærk, virksomheder har ingen fortrydelsesret.

§ 1. Generelt

Conrads generelle købsvilkår gælder fra og med ovennævnte dato og erstatter alle tidligere købsbetingelser, der er blevet offentliggjort af Conrad Elektronik Norden AB (herefter benævnt Conrad). Disse generelle købsvilkår gælder for såvel forbrugeren som virksomheden/forhandleren, der vælger at handle hos Conrad, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem kunden og Conrad.

Ved køb af produkter på Conrads hjemmeside er man som forbruger omfattet af fjernsalgsloven, og Conrad følger her den gældende lovgivning. Vil du læse nærmere om dine rettigheder som forbruger, kan du bl.a. søge rådgivning via Forbrugerrådet Tænk.

Ønsker du at klage over en vare, skal du først indsende din skriftlige klage til Conrad. Herefter kan du tage sagen videre til Center for Klageløsning og dernæst Forbrugerklagenævnet. Du kan ligeledes anvende EU-kommissionens onlineportal for klagesager, når du køber et produkt online i et andet EU-land. Du kan læse mere på adressen https://www.forbrugereuropa.dk/klag/.

Med undtagelse af hvad der er angivet i disse købsvilkår, gælder købeloven ved salg til virksomheder/forhandlere.

En eventuel tvist mellem parterne skal løses af enten Forbrugerklagenævnet (herunder Center for Klageløsning) eller European Commission Online Dispute Resolution (EU ODR). 

Forbrugerklagenævnet
Nævnenes Hus
Toldboden 2, 8800 Viborg
Tlf.: 72 40 56 00
Telefontid 09.00-15.00
www.naevneneshus.dk

§ 2. Produktinformation og manualer

Produkterne på hjemmesiden udgør Conrads almindelige sortiment. Opdages der en forskel i vilkår, produktinformationer eller priser angivet på Conrads hjemmeside og i andre publikationer, vil informationen på hjemmesiden være den gældende.

Hvert produkt har en tilhørende produktside, hvor der indgår generelle oplysninger om produktet, såsom egenskaber og funktioner. Her finder du også de manualer og datablade, vi har til rådighed for hvert produkt. Bemærk, at de fleste af vores produkter leveres med engelske manualer. På produktsiden under "Dokumentation" kan du se specifikationer, der vedrører manualens sprog.

Conrad henviser til den respektive producent for nærmere information om produkterne.

§ 3. Bestilling

Når du gennemfører et køb hos Conrad, accepterer du vores generelle købsvilkår. Når disse vilkår accepteres, indvilliger du i at overholde disse i deres helhed. Du accepterer også, at vi behandler dine persondata som angivet nedenfor.

Når du handler hos Conrad, skal du være myndig eller have indhentet en tilladelse fra en værge. Børn under 18 år kan som hovedregel ikke indgå en købsaftale, og dermed er aftaler med personer under 18 år ugyldige. Undtaget er dog de børn under 18 år, der bor i egen husstand og derfor selv står for den daglige husholdning.

Der indgås en købsaftale, når du som kunde bestiller på vores hjemmeside, dvs. når købsprocessen er afsluttet, og når du vælger at bekræfte dit køb i betalingsmodulet.

Når ordren er placeret, vil du modtage en ordrebekræftelse via e-mail med rubriken "Tak for din bestilling!" I denne e-mail vil der være et link til vores købsvilkår. Du finder også vores købsvilkår i fysisk form på bagsiden af ​​fakturaen/følgesedlen, der følger med pakken. Når din ordre er færdigbehandlet, og pakken er på vej, fremsendes der en e-mail med ordrebekræftelsen. Denne mail indeholder leveringsoplysninger og trackingnummer, så du kan spore forsendelsen.

De bestilte varer forbliver Conrads ejendom, indtil de er betalt ud. Indtil ejerskabet overgår til kunden, forpligter kunden sig til at passe på produkterne og ikke ændre dem uden Conrads skriftlige samtykke. Kunden ejer ikke retten til at overføre eller overdrage en brugsret til produkter, der er underlagt et ejerskab. 

§ 4. Priser og fragt

Priserne hos Conrad regnes i danske kroner og inkluderer moms (25%). Eventuelle forsendelsesomkostninger og administrationsgebyr vil blive tilføjet. De samlede omkostninger afhænger af den valgte fragt- og betalingsmetode. Conrad leverer i  hele Danmark med  undtagelse af Færøerne og  Grønland. Leveringstiden bestemmes af den valgte fragtmulighed og afhænger af, hvor pakken rent geografisk sendes til i Danmark. Leveringstiden afhænger af om produktet findes på lager eller ej. På produktsiden finder du information om lagerstatus samt forventet leveringstid. 

Conrad tilbyder følgende forsendelsesmuligheder og leveringstider: 

 

Fragtalternativ

Leveringstid

Standardfragt med GLS

2-3 hverdage (til valgt adresse/valgfri pakkeshop)

UPS Saver Express

48-72 timer (til valgt adresse)


Information om GLS

GLS leverer pakker hurtigt og pålideligt med Flex Delivery Service på 2-3 hverdage fra afsendelse.
Når du får dit sporingsnummer kan du vælge, ved at kontakte GLS, at få din pakke leveret til din hoveddør, en valgfri pakkeshop eller en alternativ leveringsadresse som eksempelvis din arbejdsplads.

Information om UPS Express Saver 

Bestillinger foretaget på hverdage før klokken 10:00 leveres inden for 48-72 timer (hverdage) inden dagens udgang på næsten alle adresser i hele landet. Du kan læse mere om UPS Express Saver her

UPS leverer pakken til den valgte adresse mellem klokken 08:00-17:00 på hverdage. Hvis ingen er hjemme ved første leveringsforsøg, efterlader UPS-chaufføren en såkaldt UPS InfoNotice. 

På UPS InfoNotice-beskeden finder du et unikt sporingsnummer. Dette nummer kan du bruge til at booke en levering, hvor du kan tage imod din pakke. Det gør du på https://www.ups.com/dk ved at indtaste nummeret i venstrespaltens søgefelt. Du har følgende alternativer:
 

  • Levering til en anden adresse: Indtast en anden forsendelsesadresse for pakken. 
  • Ændre leveringsdag: Indtast en ny dato, hvor du er hjemme og kan modtage pakken.
  • Returnér pakken til afsenderen: UPS returnerer din pakke til os.

I UPS-tjenesten indgår det, at chaufføren forsøger at levere din pakke tre gange. Hvis UPS mislykkes med alle tre leveringsforsøg, returneres pakken til det nærmeste UPS-kontor, hvor den vil være tilgængelig i fem arbejdsdage, før den returneres til Conrad.
 

Forsendelsesomkostninger:
 

ordreværdi

Standardfragt med GLS

UPS Express Saver

0 - 599 DKK

59 DKK

199 DKK

Over 599 DKK

Fri fragt

199 DKK

Hvis produktet ikke kan leveres inden for den aftalte tid, vil kunden blive underrettet om en ny leveringsdato via e-mail. Hvis leveringstiden er af afgørende betydning, har du som kunde ret til at annullere dit køb.

§ 5. Betalingsvilkår

Som kunde bør du være opmærksom på, at et køb hos Conrad indebærer et betalingsansvar.

Betalingsalternativer:

Kortbetaling
Du kan betale med Dankort, VISA, MasterCard eller Diners Club. Hvis du vælger at betale med et debetkort/kreditkort, har vi brug for dine kortoplysninger. Beløbet reserveres ved selve købet og debiteres, når pakken afsendes fra vores lager. Bemærk venligst, at vi ikke gemmer kortoplysninger, og ved din næste bestilling skal du derfor indtaste dine kortoplysninger på ny. Navnet på betalingskortet og faktureringsadressen skal stemme overens.

Kortbetalingen sker via Nets, som er PCI DSS-certificerede.
For din egen sikkerheds skyld beder vi dig om ikke at sende dine kortoplysninger til os, hvis du bestiller via e-mail. Ønsker du at betale med kort, bedes du bestille online.

Faktura
Ved betaling på faktura, skal du sende din indkøbsordre til os inklusive artikelnumre eller direkte links til hjemmesiden. Conrad foretager her en kreditvurdering, der skal godkendes før bestillingen gennemføres. Vi opkræver et administrationsgebyr på 25 DKK. Der pålægges en rykkergebyr ved forsinket betaling.

Forudbetaling
Forudbetaling kan ske til følgende konto i SEB Bank:
Registreringsnummer: 5295 Kontonummer: 0010032563
IBAN-nummer: DK65 5295 0010 0325 63
SWIFT/BIC: ESSEDKKK
Angiv dit ordrenummer i kommentarfeltet.


Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

 

Betalingsomkostninger/-gebyrer:

Betalingsform

Gebyr

Kortbetaling

Intet gebyr

Faktura

25 DKK

§ 6. Returpolitik

Denne returpolitik gælder ikke for virksomheder/forhandlere.

Som forbruger har du altid 14 dages fortrydelsesret i henhold til fjernsalgsloven. Fristen gælder fra den dag, hvor du modtager varen. Har du bestilt flere forskellige produkter i samme ordre som leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager det sidste produkt. Ved rammeaftaler med regelmæssig levering af produkter over en bestemt periode, udløber fortrydelsesretten 14 dage efter den dag, du har modtaget den første vare. Du behøver ikke angive en specifik årsag til returneringen, men det er en forudsætning, at produktet er ubrugt og ubeskadiget. Hvis produktet er blevet brugt ud over, hvad der kan betragtes som værende rimeligt i henhold til at tjekke produktets funktionalitet, vil der være tale om en værdiforringelse. Denne værdiforringelse fratrækkes det beløb, der tilbagebetales til dig som kunde.

Bemærk venligst, at varen skal returneres til os, inden fristen udløber.

Fristen indebærer at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan sende en mail til [email protected] eller benytte standardfortrydelsesformularen som du finder nederst i handelsbetingelserne. 

Fortrydelse af en del af købet

Har du købt flere produkter hos os, har du mulighed for at returnere et eller flere produkter, selvom de er købt i én ordre. 

Bemærk at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb,

Vi anbefaler, at du følger nedenstående trin, så du forenkler returprocessen:

  • Kontakt vores kundeservice inden for 14 dage ved at sende en mail til [email protected].
  • Læg produktet tilbage i den originale emballage inkl. alt tilbehør tilbehør - som f.eks. strømkabel, brugsanvisning, batterier og fjernbetjening.
  • Udfyld returblanketten (uden forklaring). Kryds i om du ønsker et nyt produkt eller pengene tilbage. Hent den her og husk at lægge den i pakken når den er udfyld. En korrekt udfyldt returblanket forenkler håndteringen og gør returprocessen langt hurtigere.
  • Udfyld den forudbetalte GLS-returlabel her. Shipment reference er dit fakturanummer. Husk at gemme tracking-ID, så du ved hvor langt din pakke er kommet.

Når vi har modtaget din returvare, vil vi foretage en refundering af købssummen inden for 14 dage. Vi refunderer det beløb, som du som kunde har betalt for varen (dog fratrækkes der eventuelt et afdrag svarende til værdiforringelsen). Vi refunderer også fragtomkostningerne, hvis hele ordren sendes retur.

Refunderingen sker via samme betalingsmetode som ved købstilfældet. Hvis vi af en eller anden grund ikke kan tilbagebetale via den oprindelige betalingsmetode, bedes du kontakte os med dine kontooplysninger.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget produktet medmindre at du fremsender dokumentation for returen. 

OBS! Vi accepterer ikke pakker, der sendes pr. efterkrav eller som anbefalet post.

Undtagelser i forbindelse med fortrydelsesretten:

  • Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der grundet deres natur ikke kan returneres, eller som hurtigt forværres eller bliver for gamle. Fortrydelsesretten gælder ikke for en tjeneste, der er påbegyndt med forbrugerens samtykke i returneringsperioden. Fortrydelsesretten gælder ikke for forseglede lyd- eller videooptagelser samt den type software, hvor forseglingen er blevet brudt.
  • Fortrydelsesretten gælder ikke for virksomheder/forhandlere.


Ændring og afbestilling

Ændring

Du kan uden omkostninger ændre i din ordre, såfremt den ikke er ekspederet hos Conrad, det vil sige indtil du modtager en ordrebekræftelse via e-mail. Kontakt vores kundeservice hurtigst muligt på [email protected], da din ordre behandles, så snart du gennemfører din ordre. Når din ordre er blevet færdigbehandlet, er det ikke længere muligt at foretage ændringer.

Afbestilling
Hvis du vil annullere et køb, kan du gøre det uden beregning, indtil pakken har forladt vores lager, det vil sige indtil du modtager en ordrebekræftelse via e-mail. Kontakt vores kundeservice hurtigst muligt på [email protected], da din ordre behandles, så snart du gennemfører din ordre. Hvis din ordre allerede er blevet færdigbehandlet, henviser vi til fortrydelsesretten. Som forbruger har du altid mulighed for at fortryde dit køb inden for 14 dage.

§ 7. Transportskader

Det er vigtigt at sikre, at din pakke er ubeskadiget, når du modtager den. Hvis pakken skulle være beskadiget, skal du enten bede fragtmanden om at notere skaden ved udleveringen eller nægte at modtage varen. Eventuelle transportskader skal straks indrapporteres til Conrad. Anmeld hændelsen til vores kundeservice på adressen [email protected].

Opdager du først skaden, efter du har åbnet pakken, skal du hurtigst muligt reklamere varen til Conrad. Skaden skal indberettes inden for en rimelig frist, som er senest 2 måneder efter modtagelsen. Ved særlige omstændigheder kan transportskaden anmeldes senere. Følger du ikke disse retningslinjer, kan det medføre, at købssummen ikke refunderes af Conrad.

Vil du forenkle håndteringen, anbefaler vi, at du følger nedenstående punkter, når du returnerer en transportskade:

  • Anmeld hændelsen til vores kundeservice, skriv en e-mail til adressen [email protected].
  • Udfyld returblanketten med forklaring på tysk eller engelsk, der kan hentes her. Husk at vedlægge den i selve pakken. En korrekt udfyldt returblanket forenkler håndteringen og gør processen langt hurtigere.
  • Udfyld den forbetalte GLS-returlabel her. Shipment reference er dit fakturanummer.
  • Husk at gemme tracking-ID så du ved hvor langt din pakke er kommet.

OBS! Vi accepterer ikke pakker, der sendes pr. efterkrav eller som anbefalet post.

§ 8. Garanti og reklamation

Virksomheder/ forhandlere har ikke ret til reklamation efter garantiperioden. 

Garanti
Conrad tilbyder en 24 måneders garanti på alle produkter, undtagen forbrugsvarer såsom batterier. Gem fakturaen, da den skal vedhæftes garantisagen, ellers gælder garantien ikke. Conrad erstatter ikke rejseomkostninger eller omkostninger for reparationer, der er udført af et andet værksted eller servicefirma, medmindre det er godkendt af vores kundeservice.

Hvis producenten tilbyder en længere garanti på det enkelte produkt, vil du selvfølgelig blive tilbudt den samme garantiperiode. Forbrugsvarer og tilbehør, såsom projektorlamper og opladere, følger producentens garantiregler, som kan være kortere end de 24 måneder. Ved batterier er der en 6 måneders garanti. Garantien dækker funktionsfejl, der opstår i garantiperioden. Garantien dækker imidlertid ikke fejl, der opstår ved egne modificeringer af produktets funktion og udseende, herunder ombygning, opgradering eller anden konfiguration af produktet.

Reklamation

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.

Som kunde har du altid ret til at reklamere en vare. Din juridiske reklamationsret er 2 år, gældende fra købsdatoen.

Kontakt os inden du afsender produktet.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det at du enten kan få produktet repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Produktet kan være omfattet af en garantiperiode, der er kortere end de 2 år, men det forkorter ikke reklamationsperioden.

Defekte varer, fejlleveringer eller transportskader skal indberettes inden for en rimelig frist, der her er sat til 2 måneder.

Hvis du opdager en fejl på produktet i løbet af de første 6 måneder efter købet, har du en bedre forbrugerbeskyttelse. Hvis varen har været defekt fra begyndelsen af, har du ret til at få varen ombyttet. Hvis forhandleren ikke er enig med dig i, hvordan fejlen opstod, er det denne, der skal påvise, at varen ikke var defekt til at begynde med. Opdager du først fejlen efter 6 måneder, er det i stedet dig, der har ansvaret for at påvise fejlen. Læs gerne mere om din garantirettigheder på Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Produktet skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Vil du forenkle håndteringen, anbefaler vi, at du følger nedenstående punkter, når du reklamerer et produkt:

  • Anmeld hændelsen til vores kundeservice, skriv en e-mail til adressen [email protected].
  • Udfyld returblanketten med forklaring på tysk eller engelsk, der kan hentes her. Husk at vedlægge den i selve pakken. En korrekt udfyldt returblanket forenkler håndteringen og gør processen langt hurtigere.
  • Udfyld den forbetalte GLS-returlabel her. Shipment reference er dit fakturanummer. Husk at gemme tracking-ID så du ved hvor langt din pakke er kommet.

OBS! Vi accepterer ikke pakker, der sendes pr. efterkrav eller som anbefalet post.

En eventuel tvist mellem parterne skal løses af enten Forbrugerklagenævnet (herunder Center for Klageløsning) eller European Commission Online Dispute Resolution (EU ODR). 

Forbrugerklagenævnet
Nævnenes Hus
Toldboden 2, 8800 Viborg
Tlf.: 72 40 56 00
Telefontid 09.00-15.00
www.naevneneshus.dk

§ 9. Returfragt

Ved garantisager, transportskader eller fejlleveringer betaler vi for omkostningerne ved returfragten.

  • Kontakt vores kundeservice, skriv en e-mail til adressen [email protected].
  • Udfyld returblanketten med forklaring på tysk eller engelsk, der kan hentes her. Husk at vedlægge den i selve pakken. En korrekt udfyldt returblanket forenkler håndteringen og gør processen langt hurtigere.
  • Udfyld den forbetalte GLS-returlabel her. Shipment reference er dit fakturanummer.

Husk at gemme tracking-ID så du ved hvor langt din pakke er kommet.

§ 10. Forbehold

Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer, uanset om det gælder typografiske fejl, tekniske problemer eller masseordrer. Ved fejlinformationer har du ret til at annullere dit køb med henvisning til købeloven. Vi tager også forbehold for forsinkelser samt udsolgte varer. 

§ 11. Ansvar for fejl og ansvarsbegrænsning

Hvis der forekommer en fejl på produktet, som Conrad er ansvarlig for, forpligter Conrad sig til at udbedre fejlen, enten ved at afhjælpe fejlen ved reparation, fremsende en ny vare eller tilbagebetale varens købssum. Conrad har ret til at henvise kunden til den respektive producent eller det serviceværksted, som fabrikanten henviser til for at udbedre fejlen.
 
Conrads ansvar omfatter ikke:

  • Fejl, der er forårsaget af kunden ved brug af produktet med andet udstyr eller med andet tilbehør, der påvirker dets funktion.
  • Fejl, der er forårsaget af kunden som følge af modificeringer på produktet, og som ikke er sket i overensstemmelse med Conrads anvisninger.
  • Fejl, der er forårsaget af kunden, hvis denne har anvendt produktet på en anden måde end foreskrevet i brugsanvisningen, eller ved forsømmelser foretaget af kunden, dennes personale, en tredjeparts uagtsomhed eller andre omstændigheder, der ligger uden for Conrads kontrol.
  • Normal vedligeholdelse såsom justeringer, normalt slid eller brug af forbrugsstoffer.

Conrads ansvar omfatter kun direkte tab. Vores ansvar dækker således ikke indirekte tab, såsom forretningstab eller tab af data og ej heller skader, som Conrad ikke med rimelighed kunne forventes at have regnet med ved indgåelse af aftalen, og konsekvenserne heraf, som Conrad ikke med rimelighed kunne have undgået eller overvundet.

Conrad kan ikke holdes ansvarlig for tab af lagrede informationer eller software. Det er kundens forpligtelse at foretage den nødvendige sikkerhedsbackup af alle data inden installation af ny hardware, software eller andet udstyr.

Skulle Conrad blive forhindret i at levere eller genlevere varen, eller bliver leveringsforpligtelsen urimeligt besværliggjort af arbejdskonflikter eller andre lignende omstændigheder, som parterne ikke kan kontrollere, såsom brand, krig, mobilisering eller uventede militære indgreb, rekvisitioner, beslaglæggelser, valutarestriktioner, oprør, transportbarrierer, brændstofmangel samt forsinkelser i leverancer fra underleverandør eller fabrikanter som følge af lignende omstændigheder, der er anført i dette afsnit, er Conrad ikke ansvarlig, med undtagelse af reklamation og kreditering af de manglende produkter.

Conrads samlede ansvar over for Conrad er begrænset til ovenstående, og kunden kan ikke rette andre krav mod Conrad. Et samlet beløb er begrænset til den tilsvarende købspris for det produkt eller de produkter, som ansvaret er baseret på. 

§ 12. Installation af el-materiale

Installation af følgende materialer skal udføres af en autoriseret el-installatør: El-ledning, montering til gruppecentral, enheder som strømafbryder og nye stikkontakter, lysarmatur samt elektriske ledninger til en fast forbindelse. Eksisterende stikkontakter, lampeholdere, lampestik til ledningsføring, lysregulator (dimmer) til ledning og stikdåser må kun udskiftes eller monteres af en person, der har en tilstrækkelig viden om denne type arbejde. Se mere på Sikkerhedsstyrelsen.

OBS! En forkert montering kan forårsage brand- og livsfarlige situationer.

§ 13. Kundekonto

Du skal håndtere dine loginoplysninger (brugernavn og adgangskode) til din kundekonto på Conrads hjemmeside på en sådan måde, at de ikke kommer i andres besiddelse. Hvis du giver dine loginoplysninger videre til en anden person, giver du personen tilladelse til at bestille i dit navn. Du vil derfor være ansvarlig for dennes ordrer. Hvis du har mistanke om, at en uautoriseret person har adgang til dine loginoplysninger, er det dit ansvar straks at underrette Conrad om dette og ændre din adgangskode.

§ 14. Persondata

Når du godkender disse generelle købsvilkår, accepterer du behandlingen af de persondata, som du giver til Conrad som angivet nedenfor.

Ved køb/registrering gemmes dine persondata i vores computersystem, så vi kan administrere dit køb. Hvis du ønsker at betale via faktura, har Conrad brug for dine persondata, som derefter forbindes eller deles med myndigheder, betalingsformidlere og kreditinstitutter for at håndtere betaling og kreditoplysninger. Alle dine persondata behandles i overensstemmelse med retningslinjerne i databeskyttelsesforordningen GDPR. Conrad er dataansvarlig for dine persondata.

På forespørgsel kan vi slette/ændre dine oplysninger, hvis dette ønskes. Indgiv en skriftlig forespørgsel til vores kundeservice. Dine persondata benyttes til betaling og levering. Ingen data bliver videresolgt til en tredjepart. Dine data gemmes ikke længere end tilladt i databeskyttelsesforordningen GDPR. Det kan hænde, at vi anvender dine oplysninger til markedsføringsformål som eksempelvis i vores nyhedsbreve. Hver mail indeholder et link, hvor du nemt kan afmelde dig fra flere e-mails. Ordrer, der indeholder ukorrekte personoplysninger, og/eller hvor kunden ikke er godkendt, annulleres.

§ 15. Cookies

Denne hjemmeside indeholder cookies for at muliggøre handel og forbedre din købsoplevelse. En cookie er en lille tekstfil, der gemmes på din computer og indeholder oplysninger, der gør det muligt at følge din browseradfærd på siden.

§ 16. Immaterielle rettigheder

Hjemmesiden og dens indhold er beskyttet af love om de immaterielle rettigheder. Visse navne, betegnelser og logoer er varemærker, der tilhører sælger eller en anden part. Dette indebærer, at disse ikke må ændres, kopieres, gengives, uploades, overføres, licenseres eller suppleres. Det er heller ikke tilladt at anvende information, software eller dokumentation fra hjemmesiden uden Conrads (eller indehaveren af de immaterielle rettigheder) skriftlige samtykke. Udskrivning eller anden kopiering af materialer er tilladt til privat og ikke-kommercielt brug.

§ 17. Miljøansvar

Indsamling af elektronik sikrer, at materialet genanvendes, hvilket er en forudsætning for et bedre miljø. Du kan nemt indlevere alle de elektroniske enheder, du har købt gennem Conrad, hos de kommunale genbrugsstationer.

§ 18. Ændring af købsvilkår

Conrad forbeholder sig retten til at ændre i de nuværende vilkår.

§ 19. Øvrigt

Vi har opnået certificeringen ”E-mærket”, som indeholder en række bestemmelser, hvorfor du som kunde kan føle dig ganske tryg.

§ 20. Tvister

En eventuel tvist mellem parterne skal løses af enten Forbrugerklagenævnet (herunder Center for Klageløsning) eller European Commission Online Dispute Resolution (EU ODR). 

Virksomhed/forhandler: Tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af disse generelle vilkår og relaterede juridiske forhold afgøres af retten.

§ 21. Partneraftale

Du indgår en købsaftale med:

Conrad Elektronik Norden AB
CVR: 34 41 93 02
Kongens Nytorv 26, 3.
1050 København K

Bemærk venligst at dette ikke er en besøgs- eller returadresse.

§ 22. Kontakt os

Som virksomhed/forhandler kan du kontakte vores salgsafdeling: [email protected]

Som forbruger kan du kontakte vores kundeservice: [email protected]