Fiber Optic - Kabel samling

Stikforbindelse til glasfiberkabler

Ved køb af LWL-kabler har du valget mellem diverse standarder for stikforbindelser. Et vigtigt kvalitetskriterium ved valg af det egnede stik er indskydningsdæmpning. Jo mindre den er, desto bedre er kvaliteten af forbindelsen. Desuden er der for hver stikforbindelse et gennemsnit for antallet af stikcyklusser (bestående af en tilkoblingen og en aftrækning), som den består af.

• FC-stikket har i dag ingen stor betydning i forbindelse med tilslutning af lokale netværk, men er stadig meget populært på grund af den meget gode forbindelsesstabilitet inden for måle- og medicinalteknik samt fiberkoblingen fra lasere. Ældre LWL-installation til LAN og WAN kan stadig udføres med FC-stik.
• St-stikket (ST til straight tip) har afløst den ældre standard af F-SMA-stik og fastgøres ved hjælp af en bajonettilslutning til terminalen. Derudover er den udstyret med en vridningssikring for at beskytte kablet ved tilslutning. Ud over SC-stik er ST-stikket også en gyldig standard til installationskabler. Dog bør du ved nye installationer i det universelle bygningskabelføring hellere have adgang til SC-standard. Ved ældre installationer med eksisterende ST-stik kan du fortsat anvende ST-stik i overensstemmelse med ledningsstandarden.
• SC-stikket er den anbefalede stik-standard til installationskabler, was særligt relevant for den universelle bygningskabelføring og dermed for eksempel til FTH-installationer.
• LC-stik anvendes på grund af den kompakte konstruktion frem for alt på aktive apparater, for eksempel på switche. Den er dog ikke udstyret med en vridningsbeskyttelse, hvorfor den er mindre egnet til tilslutning til terminaler. Derfor kombineres lyslederkabler, der skal forbinde en aktiv komponent som en switch med en terminal, ofte med et LC-stik på den ene side og et ST-stik i den anden ende. Installationskabler, der skal integrere en switch i bygningskablerne, realiseres derimod normalt med et SC-stik til kabelføring i bygninger og et LC-stik til kabelføring af den aktive komponent i den anden ende.
• MTRJ-stikket har den nyhed, at det har flere fibre i et enkelt stik. Mens man ved andre LWL-kabler pr. kabelende har brug for to stik til hver af de to fibre og derfor principielt kan begå fejl i kabelføringen, ved at man på begge sider forbinder den afsendende eller modtagende ende, er dette ikke muligt ved MTRJ-stikket. Kabelstandarden har imidlertid ikke kunnet håndhæves i de fleste tilfælde, da den medfører andre ulemper. Den har f.eks. ikke nogen vridningssikring og overlever derfor i gennemsnit kun 500 stikcyklusser.