Potentiometer er passive komponenter, hvis elektriske modstand - i modsætning til en fast modstand - kan indstilles trinløst ved mekanisk aktivering. De består af et elektrisk isolerende underlag, på hvilket det egentlige modstandsmateriale er anbragt, og en bevægelig gentag-kontakt, også kaldet en sliber. Potentiometeret har altid mindst tre elektriske tilslutninger, to til begyndelsen og enden af selve modstandsbanen og en til bevægelig glidekontakt.

På den måde får man med den samlede modstand på den ene side en fast modstand og på den anden side en trinløst indstillelig modstand ved mekanisk opdeling af modstandsbanen i variable delmodstande. Ved tilslutning af en spænding opnås der en indstillelig spændingsdeler med tilsvarende delspændinger.

Der anvendes potentiometer, hver gang der skal gennemføres en manuel regulering. Eksempler herpå er indstilling af omdrejningstal for elværktøj, lydstyrke- og lydindstillinger på lydenheder, regulering af en udgangsspænding eller af belysningens lysstyrkeniveau via en lysdæmper. En anden meget udbredt anvendelse af potentiometre er intern justering af elektriske og elektroniske kredsløb via variabel modstandsværdi eller ved anvendelse som spændingsdeler.

Mekanisk set skelner man ved potentiometre mellem drejepotentiometer og skydepotentiometer. En undergruppe af drejepotentiometer er trimmepotentiometre. Disse har ingen akse til optagelse af en aktiveringsknappen, men oftest en flad kærv eller en stilleskrue. De betjenes ved hjælp af en lille skruetrækker (indstillet).

Nogle potentiometre, oftest er det drejepotentiometer, har en ekstra kontakt integreret i deres kabinet. Denne kontakt, som derefter aktiveres ved en af de mekaniske endstillinger, benyttes ofte til til til til- og frakoble for eksempel en enhed.

Flerdobbelt potentiometer forener to eller flere potentiometre i en komponent. Der skelnes her mellem en fælles, altså mekanisk koblet betjening og en separat indstillingsmulighed med to knapper. De såkaldte motorpotentiometre er specialformer. De kan betjenes både manuelt og med den mekanisk tilkoblede elektriske servomotor. Derved er det også muligt at foretage en fjernstyret automatisering af aktuatorer.

De elektriske egenskaber for potentiometre defineres ved typen af modstandsmateriale og dets linearitet. Modstandsmaterialerne kan være et kul- eller metallag, og det er ligeledes almindeligt anvendt som modstand at anvende ledende plast og kompositmaterialer af keramik og metal. Sidstnævnte kaldes også Cermet-potentiometer. Trådpotentiometer har en skruformet modstandstråd, som er viklet om (for det meste keramisk) isoleringselement, som muliggør højere elektriske tabseffekter som stikpotentiometer.

Man skelner mellem potentiometre med en lineær modstand, som svarer til betjeningsområdet, og potentiometre med logaritmisk karakteristik. Med logaritmisk potentiometer er det nødvendigt, hvis et særligt bredt indstillingsområde skal realiseres, for eksempel ved forstærkerkredsløb til lydstyrkeregulering.

Ved trimmepotometre efterspørges en særligt præcis indstillingsmulighed, for at foretage justeringer meget præcist og minimere driftsafvigelser så meget som muligt. Der er også muligt med flere gængse potentiometre, der i stedet for de normalt almindelige 210° til 280° drejevinkel giver op til 25 komplette omdrejninger.

Også ved drejepotometre fås flere forskellige udførelser i forskellige trin. Med op til 10 omdrejninger er det også muligt med særligt præcise indstillinger via drejeknappen.

Skydepotentiometret aktiveres altid, når der ønskes en hurtig betjening, eller den aktuelle indstillingsposition skal registreres hurtigt og entydigt. Placeret ved siden af hinanden giver de også mulighed for samtidig aktivering af flere skydepotentiometer, hvilket for eksempel er almindeligt og nødvendigt i forbindelse med mikserpulte med deres ofte mange glideregulatorer.