Sikringer
En sikring beskytter mod en for stor spænding i en elektrisk installation. Hvis strømmen er for høj, eller der sker en kortslutning, kan ledningerne (eller selve udstyret) blive så beskadigede, at fejlen ikke kan udbedres. I sådanne tilfælde afbryder en sikring kredsløbet og forhindrer "farlige momenter".
Teksten forneden er maskineoversat fra den tyske originaltekst.
Værd at vide til sikringer
-
Hvad er sikkerhed, og hvordan fungerer de?
-
Skelnen mellem sikringer
-
Hvilke typer sikringer findes hos Conrad?
-
FAQ – ofte stillede spørgsmål om sikkerhed
Hvad er sikkerhed, og hvordan fungerer de?
Sikringer anvendes til at afbryde elektriske kredsløb, når en foreskrevet strømstyrke overskrides i et bestemt tidsrum. Dermed opfylder de en beskyttelsesfunktion til ledninger og apparater. Samtidig reduceres risikoen for at komme til skade for personer. Sikringer kaldes også overstrømsbeskyttelsesanordninger, da de beskytter ledninger og apparater mod såkaldte overstrøm , altså når der flyder mere strøm, end man ønsker. De to overstrøm, der kan forekomme, er overbelastningsstrømme gennem for mange forbrugere og via kortslutninger. Overbelastningsstrømme opstår f.eks. ved overbelastning af enkelte forbrugere inden for en kredsløbskreds.
Derudover beskytter sikringer mod høje strømme via utilsigtet kortslutninger, når spændingen mellem to potentialer går mod nul pga. for lave ohmske modstande. Denne effekt kan opstå som følge af defekter i apparater, for eksempel på grund af isoleringsbrud, påvirkning af vand, overophedning eller mekanisk overbelastning. Sikringer beskytter desuden ledninger og komponenter mod fejlstrømme på grund af fejlkredsløb.
I grundfunktionen kan sikringer forstås som elektriske modstande, der er i stand til at afbryde strømtilførslen fuldstændigt. Det sker, når strømstyrken overskrider en foruddefineret tærskelværdi og kan ske ved både mekanisk og elektrisk vej.
Sikringer anvendes i stort set alle koblingsnet, fra fordelingsskabe i industri- og husinstallationer til små elektronikkoblinger og i apparater og køretøjer.
Skelnen mellem sikringer
Der skelnes mellem sikringer efter tre kriterier, nominel strøm, konstruktion og trigger.
Sikringerne har en mærkestrøm, der mindst svarer til niveauet for driftsstrømmen for de samlede forbrugere, der er tilsluttet netværket. Hvis der anvendes en sikring med lavere mærkestrøm, udløses sikringen også, hvis der ikke sker overstrøm. Kredsløbet ville så ikke være fuldt funktionsdygtig. Den nominelle strøm rækker fra lave milliampere-område til flere hundrede ampere, afhængigt af anvendelsesområdet for sikringen.
Der findes to gængse udformninger af , hvor overstrømsbeskyttelsesanordninger fremstilles:
- Ved smeltesikringer sørger overstrøm for, at lederelementet smelter, og dermed afbrydes ledningen fuldstændigt. Finsikringer i apparater hører også til denne konstruktion, for eksempel bilsikringer. Disse sikringer skal udskiftes efter en enkelt udløsning, da de ødelægges af aktiveringen.
- Sikringer med kontaktfunktion kan derimod udløses flere gange. . Denne slukker automatisk strømkredse ved overbelastning, kortslutninger og fejlstrømme. De udløsningsmekanismer kan være termiske natur, altså gribe ved overbelastning. Andre mekanismer er elektromagnetiske. Ved kontakter er manuel udløsning også muligt når som helst, det er især vigtigt ved reparationer og vedligeholdelse. En anden mulighed for at udløse en ledningsbeskyttelseskontakt er at fremkoble specielle moduler som Fi-beskyttelse-kredsløb.
Såkaldte selvtilbagestillede sikringer er koldledere, som accepterer højere modstandsværdier ved høje temperaturer og derefter automatisk afbryder strømflowet fra en bestemt værdi. Ledningsevnen er gendannet, så snart komponenten er afkølet.
Hver backup's udløsekarakteristik er angivet direkte på komponenten i delvist standardiserede betegnelser og giver oplysning om overbelastningsudløsning og kortslutningsudløsning, i strømstyrke og tid. De almindelige standardtyper er angivet med følgende bogstaver:
B : betegnelse for standard ledningsbeskyttelse
C : denne type anvendes til kredsløb med højere tilkoblingsstrøm, f.eks. til maskiner.
D : sikringer af type D anvendes i kredsløb med kraftig induktiv eller kapacitiv belastning, f.eks. kondensatorer eller transformatorer.
E : for SLS hovedledningsbeskyttelseskontakt anvendes »nøjagtigt« sikringer.
Z : sikringer med betegnelsen Z har en høj netimpedans og fungerer som beskyttelse for halvledere.
K : betegnelsen K angiver »kraft« for sikringer og anvendes ved høje indkoblingsstrømme. De er udstyret med en sensitiv overbelastningsudløsning.
Derudover har sikringer forskellige karakteristika, som giver oplysninger om kravene til beskyttelsesanordningen og komponentens ydeevne. Man skelner principielt mellem langsomme og venstre sikringer , hvor den pågældende komponents reaktionshastighed er angivet med en individuel strøm-tid-karakteristik, som du finder i databladet. Om der er tale om en træg eller en foldig sikring afhænger af komponentens udløserhastighed og tolerance. Yderligere parametre, der er angivet for hver type sikring, og som er forskellige efter formål, er mærkespænding, nominel strøm, gennemgangsstrøm og minimumsstrøm.
Hvilke typer sikringer findes hos Conrad?
Som udgangspunkt skelnes der mellem sikringerne i vores online shop efter design og formål. I vores sortiment finder du overstrømsbeskyttelsesanordninger og passende tilbehør til forskellige anvendelser i følgende kategorier:
Finsikringer
Finsikringer kendes også som apparatbeskyttelsessikringer eller GS-sikringer og indbygges som beskyttelseskomponenter i apparater. De er en del af de smeltesikringer, der skal udskiftes efter udløsning, da den ledende tråd smelter og på denne måde afbryder strømstrømmen.
Bilsikringer og -sikringsholdere
Bilsikringer tilbydes som fladsikringer og som torpedosikringer og anvendes til sikring af bilelektronik.
Bil-sikringsholdere er anordninger, der fungerer som holder til de passende bilsikringer.
Mikrosikringer
Mikrosikringer er små komponenter med lave nominelle strømstørrelser inden for milliampere- eller lavcifrede ampereområde, som for eksempel anvendes til mikrocontrollerkredsløb.
Multifuse-sikringer
Multifuse-sikringer er selvtilbagestillende sikringer, der er højimpedans under opvarmning og er lavohmske i lave temperaturer og derfor kun afbryder strømflowet ved høje temperaturer.
Fotovoltaiksikringer
Fotovoltaik-sikringer er specielt optimerede NH-sikringer (lavspænding-højeffekt-sikringer) til anvendelse i fotovoltaiske anlæg.
Sikringsholder
I kategorien sikringsholder finder du sikkerhedsholdere og afdækninger til alle sikringstyper i sortimentet.
Temperatursikringer
Temperatursikringer udløses, så snart den angivne temperatur i kredsløbet overskrides.
Fordelerskabsikring
Fordelerskabskelsikringer omfatter NH-sikringer til lavspændingsnet, Fi-kontakt samt ledningsbeskyttelseskontakt og andre udførelser, som monteres i fordelerskabe.
Ledningsbeskyttelseskontakten i vores sortiment er standardiseret iht. de industrielle standarder VDE 0641 og VDE 0660.
Vores praktisk tip
Hvis en funktionsdygtig kobling er afbrudt, er sikringen højst sandsynligt udløst. Ved smeltesikringer med glaslegemer registrerer du ved første øjekast den gennemadskilte sikringstråd, ved keramikudførelse står tråden lidt ud. En udløst sikringskontakt kan ses på den ændrede kontaktstilling.
Er backup'ens tilstand uklar, for eksempel fordi du ikke kan se låsetråden ved smeltesikringer, kan du bedømme backup'ens tilstand med en gennemgangstester.
Hvis en valgbar sikring udløses af uklarede årsager, skal du skifte den ud og sætte en identisk komponent i. Det er muligt, at backup's levetid er overskredet, og der er derfor opstået en fejludløsning.
FAQ – ofte stillede spørgsmål om sikkerhed
Hvad skal der tages hensyn til ved omgang med sikringer?
For at sikre, at alle forholdsregler ved omgang med elektriske kredsløb er korrekt opfyldt, må disse kun forsynes med de dertil beregnede sikringer. Arbejdet på kredsløbene bør desuden kun udføres af fagpersonale.
Smeltesikringer bør under ingen omstændigheder hverken klikkes eller brokkes efter udløsning, men udskiftes med nye sikringer, da der ellers er en sikkerhedsrisiko.
Hvilken sikring anvendes til hvad?
Hvilke sikringer til en fordelerboks, et mikrokredsløb og ved andre installationer afhænger af forskellige faktorer. Generelt er de nødvendige sikringsparametre strømbelastningsevne, udløsningskarakteristikker og -inerti, mærkespænding, nominel strøm, gennemgangsstrøm samt minimumsstrøm.
Hvor længe er levetiden for sikringer?
Smeltesikringer er irreversible efter udløsning og skal under alle omstændigheder udskiftes. Koblingsbare sikringer har livscyklusser, som angives af den pågældende producent i koblingsprocesser. Du kan nå op på det femcifrede område.