Teksten forneden er maskineoversat fra den tyske originaltekst.
Sensorer: Nyttige små hjælpere inden for industri, forskning eller i hverdagen
Sensorer kan næppe undværes mere fra både industri og forskning og fra vores dagligdag. De registrerer data, der ved hjælp af enheder inden for måleteknikken kan optages og analyseres. Mangfoldigheden af sensorer er meget stor. Hvilke typer sensorer der findes, og hvordan de fungerer, kan du få at vide i vores vejledning.
-
Was sensorer?
-
Was maale maale maale maale ma
-
Måleprincipper for sensorer
-
Anvendelsesområder for sensorer
-
Vores praktisk tip: Integration af en software
-
FAQ - ofte stillede spørgsmål om sensorer
Eksempel på anvendelse fra felt- & procesteknik
Was sensorer?
Uanset om det er i termometre, overvågningskameraer, røgalarmer, blodtryksmålere eller varmeapparater - sensorer møder os næsten overalt i hverdagen. Udtrykket »sensor« er afledt af den latinske verbatire og betyder så meget som »observation«, »opfattelse«, »følelse«. Opgaven med en sensor kan anskueliggøres ud fra den menneskelige betydning: I billedlig tale kan den se, lytte, lugte og smage begivenheder fra omgivelserne. Sensorer er rent faktisk tekniske komponenter, der har til formål at måle fysiske, kemiske og biologiske størrelser og dermed gøre dem målbare. De målte værdier overføres til et elektrisk signal og overføres til et databehandlingssystem for at kunne analysere dem.
I vores online shop finder du ud over sensorer af forskellig slags sensortilbehør som f.eks. fastgørelsessystem og plastkabinet samt sikkerheds-komponenter, for eksempel fotoceller og sikkerhedsrelæer.
Was maale maale maale maale ma
Sensorer kan registrere fysiske, kemiske og biologiske måleenheder. Til sensorer, der måler fysiske egenskaber, hører for eksempel tryksensorer, der bruges til at registrere stationære tryk, trykforskelle og tryksvingninger, samt bevægelsessensorer og PIR-sensorer, der typisk er monteret i bevægelsessensorer. PIR-sensorer registrerer kun ændringer i temperaturen og kan dermed skelnes fra temperatursensorer. En temperatursensor måler temperaturen konstant - uanset om den ændrer sig eller ej. Elektriske størrelser som strøm, spænding og modstand kan sensorer også måle.
Sensorer til registrering af kemiske størrelser måler for eksempel pH-værdi, iltindhold eller iontykkelse. Denne gruppering omfatter bl.a. gasfølere, der gør det muligt at detekere gasformige stoffer såsom metan, ethanol, naturgas eller carbonmonoxid. Sidst, men ikke mindst, registrerer sensorer også biologiske værdier såsom puls, hjernestrømme og blodtryk.
Måleprincipper for sensorer
Sensorer fungerer efter forskellige måle- eller arbejdsprincipper. Kapacitive sensorer registrerer data baseret på en ændring af den elektriske kapacitet på en kondensator. Her udnytter man den omstændighed, at kondensatorens elektriske kapacitet ændrer sig med afstanden til dens elektroder. Dette kan resultere i en målbar størrelse, der f.eks. kan anvendes til måling af afstand og tykkelser. Derfor findes der nærhedsafbrydere og nærhedssensorer samt distancesensorer, der er baseret på det kapacitive måleprincip. Tryksensorer og fugtighedssensorer, der måler et mediums fugtighedsindhold, kan også være kapacitive sensorer.
I modsætning til kapacitiv sensorteknik er induktiv sensorteknik - som navnet antyder - baseret på induktans. Induktive sensorer arbejder med et elektromagnetisk skiftefelt over en kobberspole, som befinder sig i en kontakt på ferrit. Hvis et elektrisk ledende metalobjekt nærmer sig, deformeres eller dæmper magnetfeltet. Det vil sige, at svingningsamplituden for hvirvelstrømmen i magnetfeltet ændrer sig. Det betyder igen, at spolens impedans ændrer sig. Sensoren registrerer ændringen i svingningsamplituderne og giver ved en bestemt værdi et signal for kontakten. Induktive sensorer bruges til at identificere metalliske eller magnetiske eller elektrisk ledende objekter og kan anvendes ved afstandsmåling. Da de måler berøringsfrit, spiller de en stor rolle, især inden for automatisering.
Hældningssensorer, som kan bruges til at registrere hældninger i rummet eller stigninger i omgivelserne, er undertiden baseret på induktiv sensorteknik. Der findes dog også kapacitive hældningssensorer.
Magnetiske sensorer har en større rækkevidde end induktive sensorer og udmærker sig ved sin lille konstruktion og samtidig høje koblingsafstande. De kan anvendes universelt og kan anvendes berøringsfrit. Hall-sensorer (navngivet efter den amerikanske fysiker Edwin Hall) er baseret på det magnetiske måleprincip og tjener til at påvise og måle magnetfelter.
Ud over kapacitive, magnetiske og induktive sensorer er der optiske sensorer, der kan registrere lysets intensitet, farve og driftstid. De består af en lyssender, som lyset rammer, og en lysmodtager, som analyserer det indgående signal. Optiske sensorer har i forhold til kapacitive, induktive og magnetiske sensorer den fordel, at elektriske eller magnetiske felter ikke påvirker målingen. De anvendes ofte inden for automatisering og smartphones.
Anvendelsesområder for sensorer
Sensorer møder os mange steder i dagligdagen. For eksempel kan radarsensorer findes i automatiserede døre og er en integreret del af radar-baseret parkeringshjælp. Sensorerne er baseret på radarteknik: Ved at udrække tusindvis af elektromagnetiske signaler ad sekunalt vej og ved at måle tiden til tilbagevendende ekko kan sensoren bestemme afstanden fra en bil til omgivelserne. Ultralydsensorer anvendes også i parkeringsdistancekontrol.
Timere og husnummerbelysning er eksempler på brugen af lyssensorer. En lyssensor måler lysstyrken i omgivelserne og udløser en særlig funktion, når den faktiske værdi afviger fra den nominelle værdi. Det kan for eksempel være at tænde lyset ved tiltagende skumring. Accelerationssensorer måler derimod et objekts vibration eller acceleration. De anvendes bl.a. til at udløse airbags i biler og i alarmanlæg. Netop inden for teknikken spiller accelerationssensorer en stor rolle.
Indfyldningsgradsensorer er integreret i kaffemaskiner, vaskemaskiner og opvaskemaskiner for at styre vandmængden og i givet fald advare om, at vandet ikke løber ud, eller at der er for lidt vand i apparatet.
Sensorer kan heller ikke undværes i industrien. Netop produktions- og logistikprocesser bliver i stigende grad automatiseret, og derfor synes det nødvendigt at anvende sensorer. Niveauovervågnings-sensorer anvendes for eksempel til at overvåge eller styre regnvandstanke, kompressortrykbeholdere, kedler og brønde.
Encodere registrerer drejebevægelser og er især nyttige inden for elektroteknik og elektronik. De anvendes til positionsbestemmelse, hastighedsmåling på roterende maskiner og afstandsmåling på transportbånd. Inden for chipkort, som virksomheder f.eks. bruger til adgangskontrol, findes der også sensorer.
Et andet stort anvendelsesområde er miljøteknologi. Sensorer kan anvendes til at bestemme emissioner fra kulfyrede kraftværker, f.eks. kuldioxid, og pH i rensningsanlæg eller floder. Der anvendes også sensorer til overvågning af drikkevandet, f.eks. vedrørende chlorindholdet.
Vores praktisk tip: Integration af en software
Integration af software anbefales til styring af måleteknprojekter og sensorsystemer samt enkel og hurtig analyse af de registrerede data. Hermed kan f.eks. tærskelværdier eller aftastningsintervaller ændres, og data kan udlæses i tabelform. Nogle versioner tilbereder data grafisk i form af diagrammer.
FAQ – ofte stillede spørgsmål om sensorer
Was the difference between aktive and passive sensorer?
Sondringen mellem aktive og passive sensorer afhænger af, om sensorerne har brug for elektrisk hjælpeenergi til målingen. Aktive sensorer er i stand til selvstændigt at generere spænding og behøver ingen yderligere energitilførsel udefra, mens passive sensorer ikke kan klare sig uden hjælpeenergi.
Har Ich brug for et specifikt omkoblingsmodul til hver specifik sensor?
Ikke nødvendigvis. I vores online shop finder du universelle sensormoduler, der er kompatible med mange forskellige typer af sensorer og målefølere.