Fluke – har værktøjerne, som ethvert lille team har brug for til elektrisk fejlfinding

Fluke – har værktøjerne, som ethvert lille team har brug for til elektrisk fejlfinding

12 Dage siden

Fluke – har værktøjerne, som ethvert lille team har brug for til elektrisk fejlfinding

Hvis hverken faguddannede elektrikere eller vedligeholdelsesspecialister indgår i dit medarbejderteam, bør du overveje at investere i disse fire elektriske fejlfindingsværktøjer, så du hurtigt kan identificere de grundlæggende elektriske problemer i HVAC, netværk, motorer samt elektriske paneler. Efter et par test med disse værktøjer ved du, om der skal indkaldes en specialist eller ej, hvilket sparer både tid og penge. Som med alt andet elektrisk arbejde kan åbning af paneler og måling af elektricitet være farligt. Sørg for at bære passende personlige værnemidler (PPE), og følg alle sikkerhedsforanstaltninger.

 

Fejlfinding af HVAC-systemer ved hjælp af et infrarødt termometer

 

Et infrarødt termometer som Fluke 64 MAX kan hjælpe med at foretage fejlfinding af mekaniske HVAC-systemer (Heat, Ventilation, Aircondition, Control). Et termometer hjælper med at fange fejlene, inden de opstår, bl.a. i form som usædvanlige lyde fra HVAC-systemet, mere støv på enheden, en større elregning eller underlige lugte. Brug termometeret til at tjekke og foretage regelmæssige test af:

  • Funktionen af de elektriske varmesystemer
  • Temperaturer på vandudladere
  • Strømforsyninger til HVAC-panel
  • Kedlens varmtvandstemperatur
  • Termostatnøjagtighed
  • Overfladetemperaturer for kølemiddelspole
  • Kondensatortemperaturer

Eftersom IR-termometeret tillader fjernmåling af temperaturer, kan du også bruge værktøjet til sikkert at tjekke for varme og kolde pletter, overvåge udledningstemperaturen, luftfordelingen i kanaler samt temperaturen på loftsmonteret udstyr. Indarbejd point and shoot-termometret i din driftsvedligeholdelsesplan, og opret en basislinje for normale temperaturer på HVAC-udstyret samt på motorer og paneler i hele dit anlæg. Når du tjekker anlægget, skal du notere eventuelle temperaturmålinger, der enten ligger højere eller lavere end din basislinje. Når du opdager uoverensstemmelser, ved du, at det er tid til at kontakte en vedligeholdelsesspecialist, men du ved også allerede, hvor vedkommende skal lede efter fejlen.

Fejlfinding af paneler og motorer ved hjælp af et termisk kamera

Et termisk kamera kan være et kraftfuldt forebyggende vedligeholdelsesværktøj, der hjælper med at identificere grundlæggende problemer, såsom overophedning i paneler og motorer. Hvis der dannes for meget varme i et panel eller en motor, kan et termisk kamera opdage problemet, helt uden at man skal i gang med at åbne dæksler. Hvis du foretager regelmæssige termiske scanninger og inspektioner for hele dit anlæg, kan du sikre dig, at du opdager problemerne i den tidlige fase, hvorfor du kan nå at få dem udbedret, inden de forårsager store fejl. Det termiske kamera Fluke PTi120 i et lommeformat er så lille, at det nemt kan tages med på farten. I lighed med IR-termometeret skal du bruge det termiske kamera til at scanne emner ud fra en basislinje og holde øje med temperaturændringer. Når du anvender mærkningsfunktionen (tagging) på PTi120, kan du hjælpe dit team med at spore målinger og inspektionsbilleder. Selvom kameraet er så lille, at det kan ligge i lommen eller i bunden af ​​værktøjskassen, er PTi120 også kraftigt nok til at lokalisere mulige problemer med et bredt temperaturinterval fra -20 °C til 150 °C. Billederne vises på en 3,5" skærm med IR-Fusion overlay. Det er således både nemt og hurtigt at kontrollere dit udstyr.

Fejlfind paneler med en elektrisk tester

En elektrisk tester kan hjælpe dig med at spotte mulige problemer i de elektriske paneler. Hvis der ikke når strøm frem til et bestemt område, kan den elektrisk tester hjælpe dig med at finde ud af, hvor problemet er, og om der er tale om en defekt afbryder eller problemer med den indgående strøm. Vælger du at tilføje den elektriske tester Fluke T6-1000 til din værktøjskasse, er det både hurtigt og nemt at foretage en vekselstrøms-, vekselspændings- og frekvensmåling. Via FieldSense™-teknologien kan der foretages målinger gennem den åbne gaffel, som er den bredeste på dagens marked, og du behøver ikke engang en strømførende ledning. Selvom du stadig har brug for at tage hensyn til de forskellige sikkerhedsforanstaltninger og skal bruge det korrekte sikkerhedsudstyr for at kunne foretage disse målinger, er det meget hurtigere, når du ikke behøver at trække testledninger. Det er lynhurtigt at afgøre, om der mangler spænding, ligesom du kan tjekke strømforsyningen. Hvis du opdager, at målingerne ikke svarer til producentens specifikationer, har du sandsynligvis et problem. Dette giver dig de oplysninger, du har behov for, og du kan efterfølgende indkalde et vedligeholdelsesteam, der straks ved, hvor de skal begynde fejlsøgningen.

Fejlsøg netværket med en fejlfinder

Hvis du har problemer med dit netværk, gælder det om at få fejlen udbedret, gerne hurtigst muligt. Fejl i strømføringen kan forårsage intermitterende netværksforbindelser, ligesom dit anlæg muligvis ikke kan oprette forbindelse. Tilføjer du Fluke Networks' VisiFault™ Visiual Fault Locator (VFL) til listen over vedligeholdelsesudstyr til de respektive anlæg, får du hjælp til at diagnosticere enkle fiberlinkproblemer, så du ikke behøver at tilkalde specialisterne hver eneste gang. VisiFault™ er en kontinuitetstester til ledninger, som dit personale kan implementere uden særligt megen oplæring. Den laserdrevne tester hjælper med at finde brud i ledninger, stik og samlinger. Den kan også lokalisere fibre og kontrollere kontinuitet og polaritet, hvilket du nemt kan se via både kontinuerlig mode og blinkende mode. Testeren fungerer både til 2,5 mm og 1,25 mm stik, der sikrer en nem forbindelse, og de mange timers batterilevetid bevirker, at dit team nemt kan implementere dette vedligeholdelsesværktøj i hverdagen.